Kommunal- og regionalvalg 2021 blev afholdt 16. november 2021 for Danmarks 98 kommuner og fem regionale råd.[1] Der var en stemmeprocent til kommunalvalget på 67,2 procent, hvilket er 3,6 procentpoint lavere end ved forrige kommunalvalg i 2017, hvor stemmeprocenten var på 70,8%.[2] 2.436 politikere skulle vælges til kommunerne. Frederiksberg Kommune havde forhøjet antallet af medlemmer af kommunalbestyrelsen fra 25 til 29. 205 politikere skulle vælges til regionsrådene.
Valgret
Personer, som var fyldt 18 år på valgdagen og ikke var umyndiggjorte, og som boede i kommunen/regionen havde valgret. Derudover skulle de opfylde mindst ét af følgende kriterier:
uden afbrydelse have haft fast bopæl i det danske rige i de sidste 4 år forud for valgdagen.
Antallet af brevstemmer var fordoblet i forhold til foregående år.[3] For at sikre stemmeafgivningen trods Corona-smitte havde mange kommuner oprettet telte udendørs så smittede kunne 'vognstemme'; smittede vælgere ankom til fods og stemte i teltet, eller i bil og afgav stemme uden at forlade køretøjet.[4][5]
Regionalvalg
Antal af medlemmer og politiske partier i regionsrådene
I fire af de fem regioner beholdt den siddende formand posten. Men i Region Nordjylland blev der indgået en aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti om at give formandsposten til Mads Duedahl fra Venstre. Det var første gang siden regionens oprettelse i 2007, at Socialdemokratiet ikke vandt regionens formandspost.[16]
↑Dansk Folkeparti blev valgt ind med 91 mandater i 71 kommuner, men efter at DF-profilen Lars Smith i Sorø fem dage efter valget skiftede til Det Konservative Folkeparti blev dette tal reduceret til 90 mandater i 70 kommuner.[19]
Frederiksberg Kommune forhøjede antallet af medlemmer af kommunalbestyrelsen med 4 pladser fra 25 til 29.
Borgmestre før og efter valget
Borgmestrene blev valgt på konstituerende møder i december 2021 for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.