Sørensen, der er født og opvokset i Egebjerg, hvor han bor med sin hustru og parrets døtre, har fra 2001 arbejdet som serviceleder på Regionshospitalet Horsens. Han har tidligere været fagligt aktiv, blandt andet som tillidsrepræsentant og næstformand for hovedsamarbejdsudvalget på Brædstrup Sygehus. I 1990'erne var han desuden medlem af bestyrelsen i FOA's lokalafdeling i Horsens.
Sørensen har siddet i byrådet i Horsens siden 2006.[2] Peter Sørensen blev efter kommunalvalget 2009 valgt til 2. viceborgmester og var desuden formand for børne- og skoleudvalget. Efter Jan Trøjborgs pludselige død 6. maj 2012 blev han af byrådets socialdemokratiske gruppe udpeget som gruppens kandidat til ny borgmester.[3][4] Han blev officielt valgt til borgmester på et ekstraordinært byrådsmåde den 15. maj 2012.[2] Efter kommunalvalgene i 2013, 2017[5] og 2021[6] er Sørensen fortsat som borgmester.
Artiklen om politikeren Peter Sørensen (borgmester) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.