Produktionen begyndte i efteråret 1992 i sydkoreanskeHwaseong, og i starten af 1994 startede salget i Europa og USA. Forbilledet for Sephia var den i 1988 introducerede Mazda 323 af type BG. I den første tid fandtes Sephia kun som sedan, hvilket indskrænkede køberkredsen. I slutningen af 1990'erne blev køberkredsen yderligere indskrænket af manglen på en dieselmotor.
Med det omfattende facelift i sommeren1994 (i Europa tilgængelig fra midten af 1996) kom også en combi coupé (på nogle markeder kaldet "Sephia Leo"). Denne var allerede planlagt til den første modelserie og blev præsenteret i 1993 på Tokyo Motor Show. Den nye model fik en mere moderne front og en kabine rettet mod den større Kia Clarus. På sikkerhedssiden kunne modellen for første gang fås med ABS (ekstraudstyr) og passagerairbag. Den interne modelkode FA var uændret fra før faceliftet.
I 1998 kom den i eget regi videreudviklede anden generation, som kun fandtes som sedan under navnet Sephia, på markedet. Derudover kom der en optisk enestående combi coupé, som i USA blev solgt under modelnavnet Spectra, og i Europa som Kia Shuma. Produktionen af Sephia blev afsluttet i starten af 1999.
Første generation af Sephia fandtes frem til faceliftet med en 1,6-litersmotor med 60 kW (82 hk), som derefter blev afløst af en 1,5-motor med 59 kW (80 hk). Det sidste år kunne modellen leveres med en 1,5-liters 16V-motor med 65 kW (88 hk) samt en 1,8-liters 16V-motor med 82 kW (112 hk). Sidstnævnte forkortede accelerationstiden fra 0 til 100 km/t med et sekund. Motoren var udviklet af Kia selv til Kia Clarus i 1995, og kunne kun fås i combi coupé-modellen.
Sephia fandtes i udstyrsbetegnelserne SLX (basis, kunne kendes på de ulakerede kofangere), GTX og GLX. Sidstnævnte var mere en modelbetegnelse, da den var identisk med GTX, men med 1,8-litersmotor. SLX-modellen manglede det ellers standardmonterede ABS, el-ruder og -spejle samt omdrejningstæller, fjernbetjentecentrallåsesystem, kabinelampe med læselamper, varme til bagsædet, højdejusterbart førersæde, nakkestøtter bagi samt startspærre.[1]