"Heaven Nor Hell" toppede Tracklisten som #20, og blev valgt til den syvende bedste sang fra 2010 af Metal Hammers læsere.
Baggrund
Sangen handler om en mand, der har solgt sin sjæl til djævlen og derefter har stjålet den tilbage. Manden tror hverken på himmelen eller helvede, da han så en engel blive til djævlen. Han kæmper med sine indre dæmoner.[2]
Diskant.dk's anmelder kaldte sangen "poppet... og langt fra Volbeats evner værdigt",[3] mens GAFFAs anmelder skrev, at den "stinker af hitkvalitet."[5]Politikens anmelder Erik Jensen mente, at sangen "som en danselysten spindetop snurrer lystigt ind under døren til en faldefærdig rønne, holdt sammen af en spøjs blanding af glamrock, western og alternativ rock".[6] Både diskant.dk og Politiken roste Henrik Halls mundharmonikaspil.[3]
Frank Albrecht fra det tyske rockmagasin Rock Hard beskrev "Heaven Nor Hell" som "et Goodtime-hit til lillehjernen."[7] Anmelderen Stefan Popp fra onlinemagasinet Metal1.info skrev at "Heaven Nor Hell" havde potentiele til et hit på grund af den iørefaldende tekst og melodi.[8] Robert Fröwein fra onlinemagasinet stormbringer.at beskrev sangen som "næsten kitschet radiovenlig".[9]
Singlen nåede #20 på Tracklisten i Danmark og tilbragte fem uger på listen.[10] Læserne af det tyske heavy metalmagasinMetal Hammer stemte "Heaven Nor Hell" ind som den syvende bedste sang fra 2010.[11]