PROFILPELAJAR.COM

Grevskabet Schaumburg

Grafschaft Schaumburg
Grevskabet Schaumburg; Grafschaft Schaumburg
Territorium i Det Tysk-romerske rige
ca. 1106–1640
	Våbenskjold
	Grevskabet Schaumburg omkr. 1560
Hovedstad	Rinteln
Regeringsform	Grevskab
Greve
• ca. 1106–1130	Adolf 1.
• 1225–1238	Adolf 4.
• 1544–1576	Otto 4.
• 1635–1640	Otto 5.
Historie
• Etableret	ca. 1106
• Delt mellem Schaumburg-Lippe og Hessen-Kassel	1640
Efterfulgte	Efterfulgt af
	Hertugdømmet Sachsen
Grevskabet Schaumburg-Lippe
Landgrevskabet Hessen-Kassel

For alternative betydninger, se Schaumburg. (Se også artikler, som begynder med Schaumburg)

Grevskabet Schaumburg (tysk: Grafschaft Schaumburg), indtil omkring 1485 kendt som Schauenburg, var et grevskab i Det tysk-romerske rige. Dets område lå i den centrale del af den nuværende tyske delstat Niedersachsen og er mere eller mindre sammenfaldende med den nuværende landkreis Landkreis Schaumburg.

Historie

Schaumburg opstod som et middelalderligt grevskab i begyndelsen af 1100-tallet. Det blev opkaldt efter Schauenburg Slot ved floden Weser nær byen Rinteln, hvis ejere begyndte at kalde sig herrer (fra 1295 grever) af Schauenburg. Adolf 1. var sandsynligvis den første herre af Schauenburg i 1106.

I 1110 blev Adolf 1. udpeget af Hertug Lothar 1. af Sachsen til at bestyre Holsten og Stormarn, herunder Hamborg, som len.^[1] Efterfølgende blev Huset Schauenburg også grever af Holsten og dettes senere delinger Holsten-Itzehoe, Holsten-Kiel, Holsten-Pinneberg (indtil 1640), Holsten-Plön, Holsten-Segeberg og Holsten-Rendsburg (indtil 1460). I perioder var de også hertuger af Slesvig.

Grev Adolf 4. var en aktiv regent og grundlagde byerne Stadthagen og Rinteln.

Da Grev Otto 5. døde barnløs i 1640, uddøde Huset Schaumburg. Grevskabet Holsten-Pinneberg blev herefter forenet med resten af Hertugdømmet Holsten. Selve Grevskabet Schaumburg blev delt blandt de agnastiske Schaumburg-arvinger i tre dele; en del blev inkorporeret i det braunschweig-lüneburgske fyrstendømme Lüneburg, den største del kom til Huset Lippe og dannede Grevskabet Schaumburg-Lippe, mens den østlige del fortsatte under navnet Grevskabet Schaumburg hessiske del (tysk: Grafschaft Schaumburg hessischen Anteils), styret i personalunion med Hessen-Kassel. Alle tre er nu en del af delstaten Niedersachsen.

1106–1130 Adolf I
1130–1164 Adolf II
1164–1225 Adolf III
1225–1238 Adolf IV
1238–1290 Gerhard I
1290–1315 Adolf VI
1315–1354 Adolf VII
1354–1370 Adolf VIII
1370–1404 Otto I
1404–1426 Adolf IX
1426–1464 Otto II (1400–1464)
1464–1474 Adolf X (1419–1474)
1474–1492 Erich (1420–1492)
1492–1510 Otto III (1426–1510)
1510–1526 Antonius (1439–1526)
1526–1527 John IV (1449–1527)
1527–1531 Jobst I (1483–1531)
1531–1560 John V (fælles styre med broderen Otto IV fra 1544)
- 1531–1581 Jobst II (ca. 1520–1581) styrede herskabet Gemen
1544–1576 Otto IV (1517–1576), fyrstbiskop af Hildesheim i 1531–1537 som Otto III, converterede til Martin Luthers lære og indledte Reformationen i 1559, sammen med broderen Johan V til 1560
1576–1601 Adolf XI (1547–1601)
1601–1622 Ernst (1569–1622)
1622–1635 Jobst Herman (1593–1635)
1635–1640 Otto V (1614–1640)

^ Lemma Schauenburg/Schaumburg. In: Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt, Ortwin Pelc (Hrsg.): Schleswig-Holstein Lexikon. 2. Aufl., Wachholtz, Neumünster, 2006.