1912-1914 var han fører af postdampskib på Island.
I 1919-20 ledede han en ekspedition på Grønlands vestkyst. Ekspeditionen var en del af Roald Amundsens«Maud»-ekspedition og skulle udlægge depoter længst mod nord på Ellesmere Island. Depotet skulle være redning for Amundsens og hans mænd efter passagen af nordpolen. Godfred Hansens ekspedition tilbagelagde sammen med hunde og eskimoer en strækning på 700 kilometer. Men Amundsen nåede aldrig polpunktet, og depotet blev dermed aldrig benyttet.
I 1932 navngav Gefion Ekspeditionen en ø i Dove Bugt, sydvest for Danmarkshavn, Godfred Hansens Ø, tidligere kendt som Olgas Ø og Ragnas Ø. Navnet blev først godkendt efter Godfred Hansens død.[1]