Palludan er især kendt som kirkearkitekt. Hans stil befinder sig mellem nyklassicismen og funktionalismen. Hans bygninger og møbler er renset for ornamenter, men samtidig har de en traditionel opbygning, hvis man sammenligner dem med mere eksperimenterende arkitekters værker. Det er ofte murstenshuse med elegant beklædning af marmor eller sandsten. Han var arkitekt for Bikuben, og Palludans bankfilialer var med til at skabe den tidstypiske norm, at banker har facadebeklædning af glatte, hvide stenfliser.
Han blev gift 6. september1918 på Frederiksberg med Gudrun Eleonore Sivertsen (16. september 1889 smst. -), datter af arkitekt Sivert Arne Peter Sivertsen og Emilie Hertz.