PROFILPELAJAR.COM

Fødselsrate defineres som levendefødte i et år pr. 1000 af middelfolkemængden.

Fødselsratens træk

Sammenholdes fødselsrater fra land til land og over tid, viser der sig visse karakteristiske træk, hvilke kan belyses ved forholdene forud for 1. verdenskrig^[1]:

Land	Fødselsrate 1896-1900	Fødselsrate 1913
Danmark	30,0	25,6
Norge	30,3	25,4
Sverige	26,9	23,1
Britiske Øer	28,6	24,1
Nederlandene	32,2	28,2
Frankrig	22,0	18,8
Tyskland	36,0	27,4
Schweiz	28,6	23,1
Italien	33,9	31,7
Østrig-Ungarn	38,1	32,0
Rusland	49,4	-
Japan	31,0	-

For det første ses, at fødselsraten holdt sig inden for forholdsvis snævre grænser, når man sammenlignede landene indbyrdes. Lavest var den i Frankrig, hvilket allerede samtiden var opmærksom på.

For det andet ses, at fødselsraten var faldende fra 1896-1900 til 1913. Denne udviklingstendens bekræftedes, hvis man for enkelte lande så på et længere tidsforløb:

Tidsrum	Danmark	Tyskland	Frankrig
1866-1870	30,6	37,5	25,9
1871-1875	30,8	38,9	25,5
1876-1880	32,1	39,2	25,3
1881-1885	32,5	37,0	24,7
1886-1890	31,6	36,5	23,1
1891-1895	30,4	36,3	22,4
1896-1900	30,0	36,0	22,0
1901-1905	28,9	34,3	21,2
1906-1910	28,2	31,6	19,9
1911-1915	25,8	28,1	18,8

En datidig beregning ved Newsholme og Stevenson for udviklingen mellem 1880-1881 og 1901-1904 viste en nedgang i fødselsraten på for Danmark 15%, for Norge og Sverige 6%, for Italien 9%, for Preussen 10%, for England-Wales 18%, for Frankrig 14% og for Sachsen 23%.

Yderligere undersøgelser kunne påvise forskelle i fødselsraten beroende på indre geografiske forskelle i de enkelte lande. Således kunne der for Danmarks vedkommende opstilles følgende oversigt^[2]:

Område	1901-1905	1906-1910	1911-1915
Hovedstaden	29,3	26,4	22,5
Øernes købstæder	28,2	26,4	24,1
Jyllands købstæder	31,7	29,5	25,9
Øernes landsogne	27,4	26,3	24,5
Jyllands landsogne	31,7	31,0	29,0
Hele landet	29,3	28,1	25,7

Det fremgår heraf, at faldet var mest udtalt i hovedstaden og at kun de jyske landsogne trak gennemsnittet op, mens øernes landsogne lå under gennemsnittet. Jyske byer var faldet til landsgennemsnittet, mens øernes byer lå markant under dette.

Fødselsrater i det 21. århundrede

For Jorden som helhed var fødselsraten 2008 omkring 23 og dødsraten godt 9.

Neden for oversigt over udvalgte landes fødselsrate 2004

Stat	Fødselsrate højeste (i ‰)	Stat	Fødselsrate laveste (i ‰)
Niger	48,30	Tyskland	8,33
Uganda	47,39	Litauen	8,62
Afghanistan	47,02	Østrig	8,81
Mali	46,77	Italien	8,89
Tchad	45,98	Slovenien	8,95
Somalia	45,62	Andorra	9,00
Demokratiske Republik Congo	44,73	Letland	9,04
Angola	44,64	Tjekkiet	9,07
Liberia	44,22	Monaco	9,26
Burkina Faso	44,17	Japan	9,47
Malawi	43,95	Singapore	9,49
Yemen	43,07	Kroatien	9,57
Sierra Leone	42,84	Bulgarien	9,66
Guinea	42,03	Grækenland	9,72
Benin	41,99	Ungarn	9,76
Madagaskar	41,66	Schweiz	9,77
Mauretanien	41,43	Rusland	9,80
Zambia	41,38	Estland	9,91
Sao Tome og Principe	40,80	Sydkorea	10,08
Nigeria	40,65	Spanien	10,10

Anvendelse

Fødselsraten er et enkelt mål, der alene anvendes ved sammenligning med den tilsvarende dødsrate for at vurdere, om en given befolkning et givet år er voksende eller faldende. Desuden anvendes fødselsraten ved beskrivelser af udviklingen over længere tidsrum, blandt andet ved den demografiske transition, der beskriver en i mange (vestlige) lande fundet udvikling, hvor høj fødselsrate og dødsrate over tid afløses af først faldende dødsrate, siden faldende fødselsrate, der med tiden nogenlunde stabiliseres på et lavere niveau end tidligere.

Derimod egner fødselsraten sig ikke til egentlige demografiske analyser, idet den ikke tager hensyn til omfanget af fødedygtige kvinder (antallet af kvinder i den fødedygtige alder eller disses andel af den samlede befolkning). I stedet anvendes ved sådanne undersøgelser begrebet frugtbarhed.