Der findes også andre typer af forlag, som fx brætspils-, musik- eller lydbogsforlag, men i daglig tale er det underforstået, at det drejer sig om et bogforlag. I de seneste år er der desuden blevet stiftet flere medudgiverforlag, for at dække de mange selvudgiveres behov. Ved en medudgivelse får forfatteren forlagets kvalitetssikring, men dækker selv visse udgifter som ved en selvudgivelse.
Etymologi
Ordet forlag kommer af at lægge ud, forlaget lægger ud for omkostningerne ved publikationen og får pengene hjem ved salg af bøger. Begrebet "udgivet på eget forlag" bliver dermed mere gennemskueligt, forfatteren behøver ikke at drive en egentlig forlagsvirksomhed, men betaler selv for udgivelsen af sit værk.
Bidsted, Ole (1999, 1992). Bogudgivelser og forlagsdrift. 2. udgave. – København: Klitrose. 51 sider. DK5=00.4. ISBN87-7728-130-6
Schiffrin, André (2002). Bogbusiness. Oversat af Brian Christensen. 1. udgave. København: Rosinante, 2002. – 198 sider. Originaltitel: The business of books. Forlæggeren André Schiffrins selvbiografi og redegørelse for forlagsverdenens fald i standard, hvor selvstændige kvalitetsforlag bliver opslugt af storkoncerner. DK5=00.4. ISBN87-621-0369-5
Fagerström, Grethe og Olle Vejde (1990). Ge ut på eget förlag / Grethe Fagerström, Olle Vejde1. upplagan, 1. tryckningen. Uppsala: Fagerström & Vejde. 32 sider. DK5=00.4. ISBN91-970613-6-0
Arguimbau, Damián (1992). Forlagsordbog : dansk-engelsk, engelsk-dansk. København: Forening for Forlagsfolk. 92 sider. DK5=00.4. ("ikke til udlån"). ISBN87-11-08504-5
Pahl, Birgitte og Anne-Marie Schjelde (1985). Bøger og forlæggere : omkring det litterære system i Danmark. Nr. 34 i serien Danmarks Biblioteksskoles A4-serie. København: Danmarks Biblioteksskole. 208 sider : ill. ; 30 cm. Hovedopgave, Danmarks Biblioteksskole. DK5=00.4. ISBN87-7415-167-3