En bog med forlagsbind er indbundet fra forlaget eller en mellemhandler for en større eller mindre del af oplaget. En sådan serie kaldes også partibind. De kan udsendes efter behov og undertiden adskillige år efter udgivelsen i håb om at få realiseret et restoplag. Der kan altså være år imellem en bog og dens bind.[1]
Ved forlagsbind vil bogblok og bogomslag typisk laves hver for sig, og bogblokken limes ind i løsomslaget, det 'indhænges'.[2] I modsætning hertil bygges bogbindet ved den håndindbundne bog op omkring hver enkelt bogblok til et 'privatbind' med udstyr efter kundens ønske. Det var det almindelige til ind i 1800-tallet, hvor den industrielt fremstillede bog vandt frem i takt med stadig mere avancerede maskiner.[3],[4]
Allerede i barokken havde man dog ved siden af bind til bibliofiler og bogsamlere også fremstillet brugsbind der sammen med forlagsbind blev stadig hyppigere i løbet af 1600-tallet.[5]
Komponeret bind
Komponerede bind er forlagsbind med "komponerede" dekorationer, især på formpermen.[6]
Englænderne kunne fra 1832 tage en forgylderpresse i brug − "The Imperial Arming Press"[7] − og fra midt i århundredet vandt de maskinforgyldte 'komponerede bind' også frem i Danmark. En af foregangmændene var bogbinderenD.L. Clément, som i 1850'erne mente det var nødvendigt at tage maskiner i brug for at kunne konkurrere med importerede forlagsbind fra især Tyskland.[8] Clément var oldermand for Kjøbenhavns Bogbinderlav.
Udtrykket "pragtbind" blev i slutningen af 1800-tallet degraderet til i daglig tale ikke længere at gælde
virkeligt prægtige bogbind, men "... de presseforgyldte forlagsbind i shirting, ogsaa kaldet komponerede bind, hvis komposition enten var tegnet af en kunstner eller sammensat af en bogbinders forhaandenværende stempler. Efterhaanden forstod man ved pragtbind snarest den outrerede form for komponerede bind hvor dekorationen gerne fyldte hele eller det meste af ryg og bindside. ...".[8]
Bibliotekar Carl S. Petersen skrev 1915 i Salmonsen:
"Efterhånden som maskiner er indført i
bogbinderiet, er det blevet muligt at fremstille
yderst billige bind i store oplag; i England
udsendes bøgerne i et stift shirtingsomslag som
foreløbigt bind, og dette er blevet efterlignet i
de shirtingsbind med tarvelig
maskinforgyldning, der nu grasserer i alle lande som
"pragtbind" og virker fordærvende på det store
publikums smag."[9]
I begyndelsen havde man annonceret denne type 'elegante' bind som "eleg. bind", og først fra omkring 1900 da konkurrencen mellem forlagene skærpedes, brugte man anprisningen "pragtbind".[10]
D.L. Clément, dansk bogbinder i midten af 1800-tallet; se især note 2 om indførelsen af maskiner i bogbinderiet for at få standset importen fra Tyskland af komponerede bind.
^Bøggild-Andersen og Edward Wolf: Bogbindets Historie side 122, 148 og 155f
^* "Komponeret bind"Arkiveret 19. maj 2014 hos Wayback Machine med LitteraturlisteArkiveret 19. maj 2014 hos Wayback Machine hos Informationsordbogen.dk * "Bogbind"Arkiveret 19. maj 2014 hos Wayback Machine hos Det Kongelige Bibliotek : "... Senere – i Danmark først i løbet af 1800-tallet – blev det almindeligt at forlagene seriefremstillede bogbind maskinelt. Disse bind, de såkaldte komponerede bind eller forlagsbind, var dekoreret med motiver i guld eller farver, som oftest med relation til bøgernes indhold. Også nutildags skelnes mellem forlagsbind og håndindbundne privatbind – dvs. bind der er udført til et enkelt eksemplar af en bog. ..."
^Side 172 i "Danske komponerede bind ca. 1860-1877. Bidrag til en præsentation"Arkiveret 19. maj 2014 hos Wayback Machine af Harald Ilsøe : "... Først fra ca. 1900 tyede Nyt nordisk Forlag og Gyldendal til systematiske reklamekampagner for levering af 'pragtbind' til bøger i subskriptionsserierne 'Frem' og 'Gyldendals Bibliothek', hårdt trængt af de konkurrerende bind efter tegninger af kendte kunstnere, som bogbinderfirmaet Petersen & Petersen havde sat i produktion. ..."
^Side 21 i "Fra heftesubskriptionens tid" af Harald Ilsøe
^"DS/ISO 11800:2000", "Information og dokumentation. Krav til indbindingsmaterialer og -metoder til bogproduktion" − Standarden drejer sig om "... holdbar hardcover og softcover indbinding fremstillet i kommercielle mængder. "
Litteratur
Petersen og Petersen: Forlagsbind. En Oversigt. Udgivet af Petersen & Petersen, Kjøbenhavn 1929.
Otto Andersen : Boghaandværket, Boghandlerfagskolen, 1954 side 61-67 og 142
Harald Ilsøe: Det danske bogomslags historie. København: Det kongelige Bibliotek, 2013.
Arbeitsgruppe Verlagseinband, en tysk arbejdsgruppe om forlagsbind i 1800-tallet med deltagere fra bl.a. tyske biblioteker. ("Erfassung und Erschließung des industriell hergestellten Bucheinbandes (Verlagseinband) des 19. und frühen 20. Jahrhunderts.")
Bogen skal (også) bedømmes på omslaget, artikel hos Styrelsen for Forskning og Innovation af Tore Rye Andersen - "Tekster kommer aldrig nøgne til læseren, og det kan betale sig at gøre ophold ved de kulørte klæder, der omslutter de fleste bøger: bogomslagene."