Beskedne bogbindPragtbind fra Middelalderen # 1 Banderole # 2 Flap - Indadbøjet del af en bogs omslag eller smudsomslag. # 3 Forsatsblad : Ark af stærkt papir, som ved indbinding af en bog indsættes foran og bagi bogen og som forbinder bogblokken med bogbindet. Ofte mønstret, farvet eller marmoreret papir med dekorativ virkning. # 4 Bogomslag # 5 Oversnit # 6 Forsnit # 7 Undersnit # 8 Recto, forside # 9 Verso, bagside # 10 De to indermargener på modstående sider i en åben bog.
En bogs bind består af de to bindsider (forperm og bagperm), som omslutter bogblokken forbundet over bogryggen med snore. Permerne i håndindbundne bøger er i vore dage af pap. Bogbindet tjener dels til beskyttelse, dels til dekoration.
I antikken beskyttede grækerne og romerne pergamentkodekserne af skindfoderaler ombundet med remme. Romernes tavler (tabula) blev bundet som vores bøger.
Middelalderen
Bogbind i nutidens forstand kendes først fra den tidlige middelalder. I Europasklostre indbandt munkenehåndskrifterne mellem træplader, som var betrukket med skind og beslået med søm med store halvkugleformede hoveder. De kostbareste skrifter fik pragtbind af drevet metal, forsynet med relieffer eller med indlagte ædelstene, broderede stoffer eller kunstfærdige emaljearbejder. Specielt fremstillede klostrene i Frankrig, England og Irland kostbare bind.
Fra ca. 1500 begyndte italienerne som Aldus Manutius at bruge pap som materiale til bindets sider i stedet for træ. Makulatur fra bogtrykkerierne samt kasserede ituskårne håndskrifter blev anvendt til pap. Tidligere kendtes forgyldning (på bind fra Venedig): den brugtes til titlerne, som stod på bøgernes forside, da bøgerne lå på pulte og ikke stod på hylder som nu; bindets sider blev forsynet med sømhoveder eller knapper af ben eller metal, for at skindet ikke skulle ridses. Titlen blev desuden ofte skrevet på det nederste snit; det kunne ses, når bogen lå på pulten.
I det 16. århundrede blev bøgerne stillet på hylder. Ryggen vendte indad, og bindene var ofte rigt ornamenteret som bind udført for den franske bogsamlerJean Grolier. Forsnittet stod udad og titlen blev skrevet på det. Først fra 17. århundrede stod bøgerne som nu med ryggen udad og titlen stod nu der:rygtitel. Bogbinderne begyndte nu at marmorere eller forgylde snittene.
Fra Italien førtes håndforgyldningen videre til Frankrig, hvor den siden har udviklet sig i rigt mål. Senere til England. Tyske bogbindere anvendte i det 16. og 17. århundrede mest blindtryk, og det efterlignede de nordiske lande.
Materialer
Det almindeligst benyttede skind til større bøger var svineskind; både i Italien og Spanien anvendtes i udstrakt grad pergamentbind, de spanske med karakteristiske stropper i stedet for de ellers almindelige spænder. Engelske bind er oftest af mørkt marmoreretkalveskind. Fra Holland er de såkaldte "hornbind" almindelige; de bestod af pergament med spejl (midterfeltet på siderne) og blindtryk. Fra Holland stammer også halvbind med ryg af rødt fåreskind og marmoreret papir. De billigere halvbind med sidepapir begyndte at komme frem i det 18. århundrede.
De enkelte lande havde deres ejendommeligheder med hensyn til ornamentikken; på engelske bind træffes ofte tudor-rosen, på franske den franske lilje, på tyske Luthers eller Melanchthons portrætter og så fremdeles. Specielle danske bind fra det 18. århundrede er spejlbind i kalveskind. De kaldes også holbergbind.
Det bedste skind til bogbind er gedeskind. De bedste er maroquin, niger og safian. De kommer oprindeligt fra Afrika.
Ole Olsen, Ib Psilander og Hans Meyer har lavet fremragende moderne håndindbundne bøger.
Mange bogbindere signerer deres bind med et lille stempel på smudstitel eller nederst på permerne; indvendigt eller udvendigt. De kan også påklistre en lille etiket inde i bogen.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
