Erwin Schrödinger
Erwin Schrödinger |
---|
Schrödinger, ca. 1933 | |
Født | Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger 12. august 1887(1887-08-12) Wien i dav. Østrig-Ungarn |
---|
Død | 4. januar 1961 (73 år) Wien i Østrig |
---|
Dødsårsag | Tuberkulose |
---|
Gravsted | Alpbach |
---|
Nationalitet | Østrigsk (1887-1961) Irsk (1948-1961) |
---|
Bopæl | Wien (fra 1956) Dublin (1940-1945, fra 1949/1956) |
---|
Far | Rudolf Schrödinger |
---|
Ægtefælle | Annemarie Schrödinger |
---|
Barn | Ruth Braunizer |
---|
|
Uddannelsessted | Wien Universitet |
---|
Akademisk vejleder | Friedrich Hasenöhrl; Franz Serafin Exner |
---|
Medlem af | Royal Society, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det østrigske videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL med flere |
---|
Beskæftigelse | Professor, fagbogsforfatter, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, akademiker |
---|
Fagområde | Teoretisk fysik |
---|
Deltog i | Cinquè Congrés Solvay |
---|
Arbejdsgiver | Gent Universitet, Universität Stuttgart, Humboldt-Universität zu Berlin, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Wien Universitet, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Universität Zürich, Dublin Institute for Advanced Studies, Universitetet i Wrocław, University of Oxford, Karl-Franzens-Universität Graz |
---|
Arbejdssted | Universitetet i Wrocław UZH Humboldt-Universität zu Berlin University of Oxford Universität Graz Dublin Institute for Advanced Studies Universitetet i Gent |
---|
Betydningsfulde elever | Linus Pauling, Felix Bloch, Brendan Scaife |
---|
Kendt for | herunder, men ikke begrænset til tankeeksperimentet Schrödingers kat og Schrödingers ligning |
---|
Kendte værker | Schrödingers ligning, Schrödingers kat |
---|
|
Udmærkelser | Nobelprisen i fysik (1933) Max Planck-medaljen (1937) |
---|
Nobelpris | Fysik 1933 |
---|
|
| |
hustru: Annemarie Bertel (1920–61)[1] | Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933. Han er populært kendt for Schrödingers kat, som er et absurditetsargument mod kvantemekanikken.
Schrödinger led af tuberkulose og havde i 1920'erne flere gange opholdt sig på et sanatorium i Arosa, Schweiz. Det var her han fandt på sin ligning.[2]
Trivia
Et stort nedslagskrater på Månens bagside er opkaldt efter Schrödinger. Den blev benyttet i den finsk-tysk-australsk science fiction-komediefilm fra 2012, Iron Sky.
Kilder og henvisninger
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
| Søsterprojekter med yderligere information:
|
|
---|
1901–1925 | |
---|
1926–1950 | |
---|
1951–1975 |
- Cockcroft, Walton (1951)
- Bloch, Purcell (1952)
- Zernike (1953)
- Born, Bothe (1954)
- Lamb, Kusch (1955)
- Shockley, Bardeen, Brattain (1956)
- Yang, T. Lee (1957)
- Tjerenkov, Frank, Tamm (1958)
- Segrè, Chamberlain (1959)
- Glaser (1960)
- Hofstadter, Mössbauer (1961)
- Landau (1962)
- Wigner, Goeppert-Mayer, Jensen (1963)
- Townes, Basov, Prokhorov (1964)
- Tomonaga, Schwinger, Feynman (1965)
- Kastler (1966)
- Bethe (1967)
- Alvarez (1968)
- Gell-Mann (1969)
- Alfvén, Néel (1970)
- Gabor (1971)
- Bardeen, Cooper, Schrieffer (1972)
- Esaki, Giæver, Josephson (1973)
- Ryle, Hewish (1974)
- Aa. Bohr, Mottelson, Rainwater (1975)
|
---|
1976–2000 |
- Richter, Ting (1976)
- Anderson, Mott, van Vleck (1977)
- Kapitsa, Penzias, Wilson (1978)
- Glashow, Salam, Weinberg (1979)
- Cronin, Fitch (1980)
- Bloembergen, Schawlow, Siegbahn (1981)
- Wilson (1982)
- Chandrasekhar, Fowler (1983)
- Rubbia, van der Meer (1984)
- von Klitzing (1985)
- Ruska, Binning, Rohrer (1986)
- Bednorz, Müller (1987)
- Lederman, Schwartz, Steinberger (1988)
- Ramsey, Dehmelt, Paul (1989)
- Friedman, Kendall, R. Taylor (1990)
- de Gennes (1991)
- Charpak (1992)
- Hulse, J. Taylor (1993)
- Brockhouse, Shull (1994)
- Perl, Reines (1995)
- D. Lee, Osheroff, Richardson (1996)
- Chu, Cohen-Tannoudji, Phillips (1997)
- Laughlin, Störmer, Tsui (1998)
- Hooft, Veltman (1999)
- Alfjorov, Kroemer, Kilby (2000)
|
---|
Fra 2001 |
- Cornell, Ketterlee, Wieman (2001)
- Davis, Koshiba, Giacconi (2002)
- Abrikosov, Ginzburg, Legget (2003)
- Gross, Politzer, Wilczek (2004)
- Glauber, Hall, Hänsch (2005)
- Mather, Smooth (2006)
- Fert, Grünberg (2007)
- Nambu, Kobayashi, Maskawa (2008)
- Kao, Boyle, Smith (2009)
- Geim, Novoselov (2010)
- Perlmutter, Schmidt, Riess (2011)
- Wineland, Haroche (2012)
- Englert, Higgs (2013)
- Akasaki, Amano, Nakamura (2014)
- Kajita, McDonald (2015)
- Thouless, Haldane, Kosterlitz (2016)
- Weiss, Barish, Thorne (2017)
- Ashkin, Mourou, Strickland (2018)
- Mayor, Peebles, Queloz (2019)
- Penrose, Genzel, Ghez (2020)
- Parisi, Hasselmann, Manabe (2021)
- Aspect, Clauser, Zeilinger (2022)
- Agostini, Krausz, L'Huillier (2023)
- Hinton, Hopfield (2024)
|
---|
| Spire
| |
|
|