Aleksej Aleksejevitj Abrikosov
Aleksej Aleksejevitj Abrikosov
Født 25. juni 1928 Moskva , Rusland Død 29. marts 2017 (88 år) Palo Alto , Californien , USA Dødsårsag Sygdom Far Aleksej Ivanovitj Abrikosov Ægtefælle Svetlana Jurijevna Bunkova Uddannelsessted MSU fysikfakultet ,Ruslands Videnskabernes Akademi Elev af Lev Landau Professorater medlem af Sovjetunions Videnskabakademi, medlemmer af RAS Medlem af Royal Society (fra 2001) , Sovjetunionens videnskabsakademi , Ungarsk Videnskabsakademi , National Academy of Sciences (fra 2000) , American Academy of Arts and Sciences (1991) med flere Beskæftigelse Universitetsunderviser , fysiker Fagområde Teoretisk fysik , kondenseret materiens fysik Arbejdsgiver Utah State University , Moskvas statsuniversitet , Moskvas institut for fysik og teknologi , Loughborough University , Baumans statslige tekniske universitet i Moskva , Institut for højtryksfysik (1988-1991) , Institut for fysiske problemer , Det nationale tekniske forskningsuniversitet , University of Illinois at Urbana-Champaign , N. I. Lobatjevskij Statsuniversitet i Nisjnij Novgorod , Landau-Institut for teoretisk fysik (1965-1988) , University of Illinois at Chicago Kendte værker kondenseret materiens fysik Udmærkelser Landau-guldmedaljen (1989) , Fritz London Memorial Prize (1972) ,Nobelprisen i fysik (2003) , Arbejdets røde fanes orden ,Leninprisen med flere Information med symbolet hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Aleksej Aleksejevitj Abrikosov (russisk : Алексе́й Алексе́евич Абрико́сов ; født 25. juni 1928 , død 29. marts 2017 [ 1] [ 2] ) var en sovjetisk, russisk og amerikansk[ 3] teoretisk fysiker , hvis primære bidrag var inden for feltet faststoffysik . Han modtog nobelprisen i fysik i 2003 sammen med Vitaly Ginzburg og Anthony James Leggett for teorier om, hvordan stof kan optræde ved ekstremt lave temperaturer.[ 3] [ 4] [ 5]
Referencer
Eksterne henvisninger
1901 –1925 1926 –1950 1951 –1975
Cockcroft , Walton (1951)
Bloch , Purcell (1952)
Zernike (1953)
Born , Bothe (1954)
Lamb , Kusch (1955)
Shockley , Bardeen , Brattain (1956)
Yang , T. Lee (1957)
Tjerenkov , Frank , Tamm (1958)
Segrè , Chamberlain (1959)
Glaser (1960)
Hofstadter , Mössbauer (1961)
Landau (1962)
Wigner , Goeppert-Mayer , Jensen (1963)
Townes , Basov , Prokhorov (1964)
Tomonaga , Schwinger , Feynman (1965)
Kastler (1966)
Bethe (1967)
Alvarez (1968)
Gell-Mann (1969)
Alfvén , Néel (1970)
Gabor (1971)
Bardeen , Cooper , Schrieffer (1972)
Esaki , Giæver , Josephson (1973)
Ryle , Hewish (1974)
Aa. Bohr , Mottelson , Rainwater (1975)
1976 –2000
Richter , Ting (1976)
Anderson , Mott , van Vleck (1977)
Kapitsa , Penzias , Wilson (1978)
Glashow , Salam , Weinberg (1979)
Cronin , Fitch (1980)
Bloembergen , Schawlow , Siegbahn (1981)
Wilson (1982)
Chandrasekhar , Fowler (1983)
Rubbia , van der Meer (1984)
von Klitzing (1985)
Ruska , Binning , Rohrer (1986)
Bednorz , Müller (1987)
Lederman , Schwartz , Steinberger (1988)
Ramsey , Dehmelt , Paul (1989)
Friedman , Kendall , R. Taylor (1990)
de Gennes (1991)
Charpak (1992)
Hulse , J. Taylor (1993)
Brockhouse , Shull (1994)
Perl , Reines (1995)
D. Lee , Osheroff , Richardson (1996)
Chu , Cohen-Tannoudji , Phillips (1997)
Laughlin , Störmer , Tsui (1998)
Hooft , Veltman (1999)
Alfjorov , Kroemer , Kilby (2000)
Fra 2001
Cornell , Ketterlee , Wieman (2001)
Davis , Koshiba , Giacconi (2002)
Abrikosov , Ginzburg , Legget (2003)
Gross , Politzer , Wilczek (2004)
Glauber , Hall , Hänsch (2005)
Mather , Smooth (2006)
Fert , Grünberg (2007)
Nambu , Kobayashi , Maskawa (2008)
Kao , Boyle , Smith (2009)
Geim , Novoselov (2010)
Perlmutter , Schmidt , Riess (2011)
Wineland , Haroche (2012)
Englert , Higgs (2013)
Akasaki , Amano , Nakamura (2014)
Kajita , McDonald (2015)
Thouless , Haldane , Kosterlitz (2016)
Weiss , Barish , Thorne (2017)
Ashkin , Mourou , Strickland (2018)
Mayor , Peebles , Queloz (2019)
Penrose , Genzel , Ghez (2020)
Parisi , Hasselmann , Manabe (2021)
Aspect , Clauser , Zeilinger (2022)
Agostini , Krausz , L'Huillier (2023)
Hinton , Hopfield (2024)
Spire