Erik Ejegod var den fjerde af Svend Estridsens sønner, som blev konge i Danmark. Han blev valgt i 1095 efter broderen Oluf 1. Hungers død. Erik Ejegod var ved sin broder Knuds side, da denne blev dræbt i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid var han ifølge et skjaldekvad engageret i at bekæmpe venderne i Nordtyskland.[2] Dette folkeslag var trængt af germanerne, der var i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland, og venderne slog sig derfor på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkedes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsatte sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.[3]
I 1103 lykkedes det ham med pave Urbans velsignelse at oprette et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund. Ærkebiskop Asser, som Oluf havde udnævnt til biskop i Lund, blev nu Nordens første ærkebiskop. Ved samme lejlighed udvirkede Erik at få sin bror Knud helgenkåret.[5]
Hans dronning, Bodil Thrugotsdatter, fortsatte rejsen til Det hellige Land, hvor hun skal være død på Oliebjerget af sygdom.[2] Erik Ejegod efterlod sig sønnerne Harald Kesja, Erik Emune og Knud Lavard. Førstnævnte havde styret riget under kongeparrets rejse til det hellige land, men han blev ikke valgt til konge efter sin far. I stedet valgtes endnu en af Sven Estridsens sønner som konge, nemlig Eriks bror Niels.[2]
Kirken i Slangerup
Saxo hævder, at Erik befalede en vældig kirke - den blev en af Nordens største stenkirker - opført på sit fødested i Slangerup. Som en særlig hæder fik han flere relikvier - en splint af Herrens kors, samt Skt. Nikolajs ben sendt til Slangerup kirke, hvor alteret stod på det sted, hvor han hævdede at være kommet til verden. Saxos beretning samsvarede ikke med nogen kendt kirke; men i 1936 blev der foretaget en række mindre udgravninger i det ældste Slangerup, og her stødte arkæologerne på nordenden af en nedrevet stenkirke. I 1945 og 1973 blev vestpartiet og østpartiet af kirken undersøgt, og grundplanen kom for en dag. Der var tale om en treskibet kirke i frådsten, det foretrukne byggemateriale til kirker omkring 1100. Den var 51 m lang og godt 17 m bred og mindede om Roskilde Domkirke. Ifølge kilderne lå her en kongsgård, hvor Svend Estridsen holdt til, og som hans søn altså skal have udpeget som sit fødested.[8]
Ud fra udgravningernes resultater har man rekonstrueret kirkens grundplan. I dag er der ingen synlige spor efter kirken, men dens fundamenter er stadig bevaret under de nuværende huse i Svaldergade.
Ved kirken lå også en kirkegård, og man har påvist et større antal grave i Svaldergade, nord for kirken.[10]
Mindesmærker
I 1887 rejstes der en mindesten i Slangerup over Erik Ejegod og dronning Bodil (flyttet i 1922). I 1915 rejstes på Borgvold i Viborg en mindesten for Erik Ejegod. I 1995 blev der også rejst en granitstatue af kong Erik i fødebyen Slangerup.[11]
Samtidige kilder
Der er kun overleveret få skriftlige kilder om Erik Ejegod fra tiden kort efter hans død: Roskildekrøniken, som var stærkt kritisk i sin fremstilling af hans virke; og Saxo, som hyldede ham som den "ejegode" konge.[2]
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland †=Også konge af Norge ‡=Også regent af Norge og Sverige #=Også konge af England 2=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark