Som hertug af Slesvig kom Abel i strid med sin bror Erik Plovpenning, hvis drab i 1250 Abel var mistænkt for at stå bag. Efter at have renset sig for beskyldningerne ved at aflægge en ed, blev Abel hyldet som konge. Efter en kort regeringstid faldt han under et felttog mod friserne i 1252.
I 1232 blev Abels storebror Erik valgt til at være deres far Valdemar Sejrs medkonge og arving. Ved den lejlighed blev Abel udnævnt til af efterfølge Erik som hertug af Slesvig.
På grund af Mechthildes afstamning bidrog ægteskabet til stor holstensk indflydelse på Abels og den senere Abelslægts sønderjyske hertugdømme.
Hertug af Slesvig
Ved Valdemar Sejrs død i 1241 blev Abels bror, Erik, konge efter deres far. I de følgende år lå Abel i strid med sin storebror for at opnå større uafhængighed for sit sønderjyske hertugdømme. Det var anledningen til en mangeårig borgerkrig, hvorunder blandt andet Randers blev afbrændt af Abels tropper.
I 1250 blev kong Erik dræbt under et besøg hos Abel og hans lig smidt i Slien. Abel blev af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på sin uskyld ved Landstinget i Viborg, den såkaldte "dobbelte tylvter-ed", hvorefter han blev kåret til konge den 1. november1250.
Da Abel blev dræbt opholdt hans ældste og halvvoksne søn Valdemar sig i Frankrig. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af ærkebiskoppen af Køln, Konrad Lotharssøn af Ahr-Hochstaden. Her blev han holdt som fange, indtil de schauenburgske grever af Holsten betalte løsepengene for ham i 1253. Da han kom til Danmark, var Abels lillebror Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var grunden lagt for en strid mellem den ældre og yngre linje af kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i Lund Domkirkejuledag1252.
Efter Abels død gik hans enke Dronning Mechthilde i kloster, men forlod det senere igen. I 1261 giftede hun sig på ny, denne gang med Birger Jarl af Sverige.
Eftermæle
På grund af brodermordet blev følgende vers digtet om ham:
Legenden fortæller, at han spøger i Slesvig Domkirke, hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul i skoven ved Gottorp. For en sikkerheds skyld rammede man en pæl gennem hans brystkasse. I skoven står der i dag (dog ikke på det originale sted) en mindesten med indskriften Abels Grab 1252 (Abels grav 1252). Det oprindelige gravsted skal endnu i 1700-tallet have været markeret ved en pæl [4].
Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden; Akademisk Forlag, 1976; ISBN87-500-1663-6
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland †=Også konge af Norge ‡=Også regent af Norge og Sverige #=Også konge af England 2=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark