Athena kom til verden på Rigshospitalet i København. Ved fødslen, der fandt sted kl. 8.27, var hun 49 cm lang og vejede 2930 gram.[1] Fødslen blev traditionen tro efterfølgende markeret med salut fra Batteriet Sixtus i København og Kronborg i Helsingør kl. 12.[2] Tre dage efter, 27. januar, blev prinsessen for første gang vist frem for pressen og andre fremmødte, da forældre og barn forlod Rigshospitalet.
Dåb
Den lille prinsesse blev døbt den 20. maj 2012 klokken 17.00 i Møgeltønder Kirke.[3] Fadderne ved dåben var: Gregory Grandet, hendes morbror; Edouard Cavallier, hendes morbror; Carina Axelsson, kæreste til prins Joachims fætter, prins Gustav af Berleburg; Julie Mirabaud, prinsesse Maries veninde fra skoletiden; Diego de Lavandeyra, prinsesse Maries ven; og Henriette Steenstrup, prins Joachim og prinsesse Maries veninde.
Fredag den 11. august 2017 startede prinsesse Athena i 0. klasse på den katolske skole Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup. Det er den samme skole som hendes ældre bror prins Henrik går på.[4]
I 2019, da Athena og hendes familie flyttede til Frankrig, blev hun optaget på privatskolen EIB Monceau i det 8. arrondissement i Paris sammen med sin bror.[5]
Titler, prædikater og æresbevisninger
24. januar 2012 – 31. december 2022: Hendes Højhed Prinsesse Athena til Danmark, komtesse af Monpezat.[6]
1. januar 2023 – nu: Hendes Excellence Athena, komtesse af Monpezat.
28. september2022 besluttede Dronning Margrethe 2. at Prinsesse Athena, i lighed med sine tre søskende, fra og med 1. januar2023 fratages titlen prinsesse og derfor fremover skal tituleres Hendes Excellence Athena, komtesse af Monpezat.[7]
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland †=Også konge af Norge ‡=Også regent af Norge og Sverige #=Også konge af England 2=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark