Den Europæiske Unions traktatgrundlag består af en samling folkeretligetraktater mellem en række europæiske stater, der fastlægger unionens formål, værdier, procedurer, det institutionelle grundlag, unionens retlige status, samt procedurer for indtræden i og udtræden af unionen. Sammen med traktaterne er der vedtaget en række tillægsprotokoller og fælles erklæringer, der er retligt bindende samt visse ensidige erklæringer, med begrænset eller ingen gyldighed.
Traktaterne er affattet på Den Europæiske Unions officielle sprog, og i modsætning til visse andre folkeretlige traktater har de lige stor gyldighed på samtlige sprog. Med andre ord er der ingen retlig forskel på, om man henviser til f.eks. den danske eller græske sprogudgave af teksterne.
Oversigt
For at sikre et mere systematisk overblik over de forskellige traktater, der har at gøre med Den Europæiske Union, foretager man typisk en sondring imellem de forskellige traktater baseret på, hvilken funktion traktaten havde, da den blev vedtaget. Efter denne systematik sondrer man imellem oprettelses-, ændrings-, tiltrædelses og øvrige traktater. Selvom det kan se ud som om, at der derved er et vist hierarki imellem de forskellige traktater er dette ikke tilfældet. Systematiseringen har ingen betydning for traktaternes gyldighed.
De forskellige typer af traktater
Oprettelsestraktat
Ændringstraktat
Tiltrædelsestraktat
Øvrige
Beskrivelse
De i alt fire traktater, der historisk har oprettet de enheder, der i dag er samlet under betegnelsen "Den Europæiske Union"
De traktater der er vedtaget for at ændre indholdet af oprettelsestraktater. Disse traktater opkaldes typisk efter den by, hvori traktaten er underskrevet. Indholdsmæssigt svarer de til en ny dansk lov, der ændrer en eksisterende lov.
De traktater der indgåes mellem medlemsstater og øvrige stater med henblik på, at de øvrige stater indtræder i unionen.
Blandt de øvrige folkeretlige instrumenter er traktater der har foretaget mindre ændringer af samarbejdet
Efter en ændringstraktat er trådt i kraft foretages der en konsolidering af oprettelsestraktaterne således, at indholdet af disse bringes i overensstemmelse med indholdet af ændringstraktaten
EU-traktatens består ligesom en række øvrige folkeretlige dokumenter af et præambel og en serie af i alt 55 artikler, som er fordelt på seks kapitler. Ligeledes usædvanligt er der til traktaten knyttet en række tillægsprotokoller samt Det Europæiske Charter om Grundlæggende Rettigheder. Selve traktaten er struktureret således:
Præambel
Afsnit 1: Almindelige bestemmelser (Artikel 1-8)
Afsnit 2: Bestemmelser om de demokratiske principper (Artikel 9-12)
Afsnit 3: Bestemmelser om institutionerne (Artikel 13-19)
Afsnit 4: Bestemmelser om forstærket samarbejde (Artikel 20)
Afsnit 5: Almindelige bestemmelser om unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (Artikel 21-46)
EUF-traktaten består ligesom en række øvrige folkeretlige dokumenter af et præambel og en serie af i alt 358 artikler, som er fordelt på syv dele. Disse dele er videre inddelt i kapitler, som igen er inddelt i afdelinger. Traktaten er struktureret således:
Præambel
Del 1: Principperne (Artikel 1-17)
Del 2: Interne politikker og foranstaltninger (Artikel 18-25)
Del 3: Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (Artikel 26-197)
Del 4: De oversøiske lande og territoriers associering (Artikel 198-204)
Del 5: Unionens optræden udadtil (Artikel 205-222)
Del 6: Institutionelle og finansielle bestemmelse (Artikel 223-334)
Del 7: Almindelige og afsluttende bestemmelser (Artikel 335-458)
Tillægsprotokoller
Tillægsprotokollerne indeholder bestemmelser af mere teknisk eller detaljeret karakter end dem, der er indføjet i traktaterne. De kan være tilknyttet enten en oprettelsestraktat eller en ændringstraktat og uanset hvor de er indføjet, har de samme retskraft, som selve traktatteksten. Derfor kan protokollerne også kun ændres ved en traktatændring.