Burnin Red Ivanhoe er et danskjazz-rockband, og var et af Danmarks førende jazz-rock-grupper. Bandet blev dannet i København af komponisten Karsten Vogel i april 1967. Samtidens unge jazzmusikere som Burnin’ Red Ivanhoe blev tiltrukket af den nye musik omkring dem, og omvendt var den nye musik inspireret af jazz musikerenes improviserende tilgang. Vogel ønskede at skabe en fusion mellem avantgardejazz og tidens hårde rock, hvilket bl.a. skyldtes Vogels fascination af den amerikanske saxofonist Charlie Parker samt det populære rockband The Who. Musikken består af melodiøse sange, komplekse instrumentale kompositioner som ofte var en energisk kombination af improviserede forløb og markant rytme.[1] Deres udgivelser blev mellem 1969 og 1974 udgivet på Sonet og disse udgivelser regnes for deres mest essentielle.[2]
Karsten Vogel mødte tekstforfatter Niels Erik Wille på Københavns Universitet, eftersom de begge læste dansk litteratur. Herefter begyndte Vogel at skrive rockssange, med hjælp fra Wille som skrev både danske og engelske sangtekster. Vogel samlede senere resten af gruppen, bestående af Steen Claësson på guitar, Steen Lange på bas og Per Kragh-Møller bag trommerne. En af Willes sangtekster havde titlen Ridder Rød, hvilket ledte til bandets navn. Bandets rytmesektion blev senere erstattet af Arne Würgler på bas, og den hårdtslående og dynamiske trommeslager Bo Thrige. Claësson forblev på guitar. Vogel deltog i den musikalske workshop, Cadentia Nova Danica hvor han møder skolelærer og multi-instrumentalist Kim Menzer. Burning Red Ivanhoe kunne godt bruge endnu et medlem, og Menzer blev i juni 1968 en del af gruppen.[2]
Den 25. maj 1967 havde bandet deres første optræden i Munkekælderen, et nedslidt lokale på Nørregade under Københavns Universitet. Her optrådte de under navnet M/S Mitte – The Burnin Red Ivanhoe, men kaldte sig senere samme år Burnin Red Ivanhoe. Den officielle debut skete den 14. december 1968 i Brøndby Pop Club som opvarmning for Spooky Tooth. Her bestod gruppen af de fem medlemmer, Karsten Vogel, Kim Menzer, Steen Claësson, Arne Würgler og Bo Thrige. Denne koncert vakte så megen positiv omtale, at de landende en pladekontrakt. Sommeren 1969 udkom debut lp'en M 144, som var Danmarks første dobbelt-lp- Pladen vakte ikke kun opmærksomhed i Danmark, men også i Vesttyskland og England og bandet var et af de første skandinaviske bands, der opnåede international opsigt og succes. I årene 1970-72 turnerede bandet flittigt i udlandet, bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, England og Finland.[4]
I foråret 1972 opløste Vogel gruppen, eftersom publikums ønsker ikke stemte overens med Vogels egne intetioner for bandet. Allerede i sommeren samme år, dannede han endnu et eksperimenterende projekt, instrumentalbandet Secret Oyster. Gruppen er dog siden blevet gendannet flere gange, både i form af koncerter og pladeudgivelser. Vogel gendannede gruppen igen I 1973 og i 1974 udgav de albummet Right On i et forsøg på et comeback. Vogel havde sideløbende gang i et andet musikalsk projekt med gruppen Mermaids, og Burnin Red Ivanhoe blev endnu engang opløst. Med albummet Shorts i 1980 forsøgte gruppen endnu et comeback, med sangtekster skrevet af bl.a. Dan Turéll og Torben Eschen. Anmeldelserne var dog mindre gode og efter en enkelt turne blev gruppen opløst igen. I 1997 fejrede gruppen deres 30 års jubilæum med en koncert i Vega og med en cd-genudgivelse af debut albummet M 144 med bonusnumre. Senere samme år blev sangerinde og tidligere Sweethearts medlem, Janne Eilskov en del af gruppen, og medvirkede på comebackalbummet Lack of Light. Albummet var dog ingen succes og Eilskov forlod kort efter gruppen.[4]
I en periode derefter var besætningen variabel med især flere bassister (Steen Claësson, Arne Würgler, Steffen Andersen, Mads Vinding). Ole Fick og Kim Menzer var ofte med.
