Det var tale om historisk tæt løb, da hele fire af aftenens nominerede film i kategorien "Bedste danske film" hver havde modtaget mindst fire nomineringer i de forskellige kategorier, men det blev Dronningen af May el-Toukhy, som blev aftenens største vinder med hele fire priser for bedste film, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle og bedste fotograf.
Både Trine Dyrholm og Jesper Christensen slog rekord, da Dyrholm med sin trettende Bodilnominering, vandt sin syvende Bodilstatuette og dermed fastholder positionen som den mest vindende skuespiller i Bodilprisens historie. Jesper Christensen vandt sin femte Bodilstatuette og dermed er den mest vindende mandlige skuespiller i Bodilprisens historie.[2]