Golden Globe (1995), Saturn Award (2013), Republikken Ungarns Fortjenstorden, Kommandør for Kunst- og Litteratur (2013), National Board of Review Award for bedste film med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Tarantino fik foden indenfor i branchen, da han i 1990 solgte sit manuskript True Romance, skrevet sammen med vennen Roger Avary. Manuskriptet blev til en film i 1993, instrueret af Tarantinos idol Tony Scott med Patricia Arquette og Christian Slater i hovedrollerne. Han skrev også det oprindelige manuskript til Natural Born Killers, der dog blev ændret en del af instruktør Oliver Stone, før optagelserne var færdige.
I 2009 udkom Inglourious Basterds, der foregår under 2. verdenskrig. Tarantino fik ideen tilbage i 1990'erne og overvejede i perioder at lave det som en miniserie, men endte ultimativt med en film, som han selv kalder sit mesterværk.
I 2013 udkom Django Unchained. En film som gav Tarantino hans anden Oscar for bedste originale manuskript; denne gang var hele manuskriptet skrevet af ham alene. Jamie Foxx endte i hovedrollen som Django trods snak om både Will Smith og Michael K. Williams som eventuelle valg til rollen. Ud over dette medvirker i filmen både Leonardo DiCaprio i sin første birolle siden 1990'erne og Christoph Waltz, som blev verdenskendt i Inglourious Basterds.
Tarantino har flere gange udtalt, at han kun kommer til at lave 10 film i løbet af sin karriere.[kilde mangler] Han har hertil efter sin niende film Once Upon a time in Hollywood (2019) udtalt, at denne film muligvis bliver hans sidste, da han ifølge ham selv skal nå at trække sig tilbage inden han fylder 60 år.[kilde mangler] Han har hertil også udtalt, at han efter at fylde 60 vil bruge tiden på at skrive romaner og teater. Han har endda overvejet at lave The Hateful Eight som teaterstykke.