Akademikerne (tidligere Akademikernes Centralorganisation (AC)) er en hovedorganisation for akademiske fagforbund.
Historie
Akademikernes Centralorganisation blev dannet 1. januar 1972 ved en fusion mellem Akademikernes Samarbejdsudvalg (stiftet 1950), der dækkede de overenskomstansatte og Danske Statsembedsmænds Samråd (stiftet 1919), der repræsenterede ansatte på tjenestemandsvilkår. I april 2013 skiftede organisationen navn til blot at hedde Akademikerne. Forkortelsen AC anvendes dog stadig.[1]
Antal medlemmer
Akademikerne er en paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne er partipolitisk uafhængig og repræsenterer 464.800 medlemmer med en lang videregående uddannelse (pr. 1. januar 2021)[2], heraf:
118.429 offentligt ansatte
105.255 privat ansatte
18.122 selvstændige
11.945 arbejdsløse
115.258 ikke-erhvervsaktive medlemmer (studerende, pensionister mv.)