HK Danmark, tidligere Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, er et danskfagforbund, der organiserer en række faggrupper inden for handel og kontor. Med sine 214.759 medlemmer (pr. 1. september 2023)[1] er HK Danmarks næststørste fagforbund, kun overgået af 3F, der har 262.339 medlemmer (pr. marts 2023).[2]
Formand er siden 2021 er Anja C. Jensen,[3] der er HK's første kvindelige formand.
HK har siden fusionen mellem LO og FTF i 2019 været medlem af den nye centralorganisation, FH.[4]
Historie
HK blev stiftet i 1900 som Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger[5]med programpunkter om lige løn for lige arbejde, højere lønninger og kortere arbejdstid. Dengang var der 700 medlemmer fordelt på 16 foreninger rundt i landet. I 1916 indgik forbundet sin første overenskomst. Det var med Vejle Brugsforening, hvor de ansatte med overenskomsten blev sikret en mindsteløn.[6]
I 1932 blev forbundet medlem af LO, der dengang hed de De Samvirkende Fagforbund. I efterkrigsårene arbejdede HK aktivt for lørdagslukning i butikkerne. Det lykkedes dog ikke, men lukkeloven dikterer i mange årtier frem, hvornår butikker skal lukke om lørdagen. I 1948 lykkedes det at indgå en såkaldt landsoverenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening. Den fornyes helt frem til 1997, hvor den opdeles i mindre brancheoverenskomster.
Siden 1998 har HK været organiseret i fire sektorer, HK/Handel og HK/Privat for de privatansatte samt HK/Kommunal og HK/Stat for de offentligt ansatte. Dertil kommer en række landsforeninger for bestemte faggrupper samt en a-kasse. Navnet ændres til HK i 2002.[7] Året efter flyttede forbundet fra Hotel Europa-bygningen ved Langebro til Ny Tøjhusgrunden på Islands Brygge i et nyopført kontorhus, der er tegnet af Arkitema. Huset blev i 2012 solgt til PFA Pension for 515 millioner kroner.[8]
Medlemstal
I 2007 havde HK ca. 346.000 medlemmer, skriver Mandag Morgen.[9]