Camilla Gregersen (født 1. november 1976 i Aarhus) er en dansk akademiker, der siden 2015 har været forperson for fagforbundet DM, og næstformand i hovedorganisationen Akademikerne.[1][2]
Gregersen er desuden næstforkvinde i Kvinderådet, og har siden 2019 været medlem af Dataetisk Råd.[2] Hun har en plads i repræsentantskabet for Institut for Menneskerettigheder og Realdania.[1]
Camilla Gregersen er uddannet cand.mag i 2004 fra Roskilde Universitet i uddannelsesstudier og socialvidenskab.[1] Gregersen har også en mastergrad i Business Administration fra Syddansk Universitet.[1] Var ordfører for Danske Studerendes Fællesråd i årene 2001-2003 og var fortaler for at bevare studienævn og at sikre de studerende to pladser i de nye bestyrelser der blev implementeret i Universitetsloven.[3]
Op til Folketingsvalget i 2019 kom Socialdemokratiet med forslag om Arne-pension. Parallelt opfandt Camilla Gregersen og DM seniorpension og foreslog den løsning til politikerne sammen med Ældresagen. Det blev grebet af oppositionen og blev politisk besluttet.[4]
Fra 2019 til 2024 stod Camilla Gregersen i spidsen for fire fusioner med mindre fagforbund der bragte medlemstallet fra 55.000 medlemmer til knap 80.0000.[5]
I sommeren 2024 gik Camilla Gregersen på selvvalgt orlov på grund af problemer med arbejdsmiljøet i DM.[6] Det skete i kølvandet på en arbejdspladsvurdering (APV), der viste, at der var "udfordringer i samarbejdet mellem medarbejderne og den politiske ledelse" og Camilla Gregersens grænseløse adfærd.[7][8]
Camilla Gregersen valgte ikke at genopstille til forpersonposten i DM i sommeren 2024, pga. APV’en.[9][10]
Camilla Gregersen er medlem af Dataetisk Råd indtil 2027.[11]
Referencer