Kommunen havde 14.997 indbyggere i 2019.[2] Bosætningen er forholdsvis spredt, men de fleste bor i byerne Skreia, Kapp, Kolbu og Lena (kommunecenter).
Erhverv og beskæftigelse
Østre Toten er en af Opplands største landbrugskommuner. Dette genspejler sig i kommunevåbnet, som er en kartoffelplante. Østre Toten er en af Norges største producenter af kartofler og løg.[1]
Kartoffelchipsproducenten KiMs ligger i Skreia.
I Kapp lå en af Opplands større virksomheder. Det var Kapp Mælkefabrik, som blev bygget i slutningen af 1800-tallet for produktion af Dr. Sopps (1860-1931) opfindelse: Kondenseret mælk uden sukkertilsætning.
De røde murbygninger er nu for en stor del restaureret, og der er fortsat mange arbejdspladser i de gamle bygninger ved Mjøsa, men der produceres ikke længere mælkeprodukter.
Uddannelse
I Østre Toten er der
13 børneskoler
2 ungdomsskoler
2 videregående skoler
1 folkehøjskole
Militæranlæg
Tidligere lå der et kompagni af hærens veterinærtjeneste i Starum lejren, men denne blev nedlagt i starten af 1980'erne.
Forsvarets logistikkorganisasjon-Sanitet (Sanitetsmagasin Sydnorge) ligger stadig i Starum, men planlægges nedlagt.