De topseedede spillere klarede sig generelt godt i turneringen, idet fem af de otte spillere i kvartfinalerne var seedet blandt de otte bedste, herunder alle de fire semifinaleseedede. Den topseedede forsvarende mesterRoger Federer tabte i denne runde til Tomáš Berdych, mens de tre øvrige semifinaleseedede spillere gik videre. Berdych klarede sig til finalen, hvor han dog tabte til den andenseedede Rafael Nadal. Resultaterne betød, at Federer efter turneringen for første gang i syv år måtte indtage en placering på ATP's verdensrangliste uden for top to, da han dalede ned på tredjepladsen efter Nadal og Djokovic.
Ud over slutkampene vil turneringen formentlig blive husket for en bemærkelsesværdig førsterundekamp mellem John Isner og Nicolas Mahut, der samlet tog 11 timer og 5 minutter, hvilket slog den hidtidige rekord for længste tenniskamp med ca. 4½ time. Kampen endte 6-4, 3-6, 6-7, 7-6, 70-68 til Isner, og antallet af partier, 183, overgik ligeledes klart den hidtidige rekord på dette område, som var på 112 partier. Kampen blev afviklet over tre dage, og efterfølgende var Isner så udmattet, at han i anden runde tabte i tre korte sæt til Thiemo de Bakker. Isner skulle endvidere spille en doublekamp, der blev udsat i to omgange, inden han og makkeren Sam Querrey trak sig. Mahut spillede sammen med Arnaud Clément ligeledes double, og deres kamp gik i gang efter singlekampens afslutning, men måtte afbrydes pga. mørke. Kampen løb over fire relativt tætte sæt, inden Mahut og Clément tabte.
Turneringen indeholdt – ud over ovennævnte kamp mellem Isner og Mahut – to kampe med rekorder. Novak Djokovic' førsterundekamp mod Olivier Rochus havde det seneste sluttidspunkt nogensinde i Wimbledon-mesterskaberne indtil da, idet Djokovic' vinderpoint indtraf kl. 22:58. Taylor Dent slog en serv i sin kamp mod Djokovic med en hastighed på 238 km/t, hvilket var 3 km/t hurtigere end Andy Roddicks hidtidige rekord. Dent tabte dog kampen.
Den samlede præmiesum for deltagerne i hovedturneringen androg £ 4.820.000, hvilket var en stigning på 12,7 % i forhold til året før. Taberne i kvalifikationen vandt tilsammen £ 336.000, og dette var en stigning i forhold til 2009 på 4,5 %.[1]
Kvalifikationsturneringen blev spillet den 14. – 17. juni2010 i Bank of England Sports Club i Roehampton, hvor 128 spillere spillede om 16 ledige pladser i hovedturneringen. 119 af spillerne havde kvalificeret sig via deres placering på verdensranglisten, mens ni spillere havde modaget et wild card.
Kvalifikationen var inddelt i 16 turneringer med otte spillere i hver, hvorfra de 16 vindere kvalificerede sig til hovedturneringen. Efterfølgende blev yderligere syv pladser ledige i hovedturneringen, og disse syv pladser gik de syv højst rangede tabere i kvalifikationsfinalerne (såkaldte lucky losers). Følgende spillere gik dermed videre til hovedturneringen fra kvalifikationen:
Hovedturneringen havde deltagelse af 128 spillere. 104 spillere havde kvalificeret sig i kraft af deres ranglisteplacering pr. 10. maj2010 (heraf syv spillere med beskyttet rangering – markeret med PR nedenfor). Seksten spillere fik adgang til hovedturneringen gennem kvalifikationen (Q), mens otte spillere havde modtaget et wild card (WC).[2][3] De tre sidste ledige pladser samt fire pladser, som efterfølgende blev ledige på grund af afbud, gik til syv lucky losers fra kvalifikationen.
Seedede spillere
I hovedturneringen seededes 32 spillere. Seedningen blev foretaget den 16. juni2010 efter deltagernes placering på verdensranglisten pr. 14. juni2010 og under hensyntagen til deres tidligere resultater i græsbaneturneringer i henhold til turneringens seedningsregler.
Ernests Gulbis var oprindeligt seedet som nr. 27 men meldte efterfølgende afbud, hvilket betød at det seedede felt blev udvidet med 33.-seedede Philipp Petzschner.
Resultater
Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale
