Turneringen havde deltagelse af 16 spillere. Mesterskabet skulle egentlig have være afgjort i udfordringsrunden, hvor den seksdobbelt forsvarende mester, William Renshaw, skulle spille mod vinderen af All Comers-turneringen, hvor de 16 spillere spillede om retten til at møde mesteren i udfordringsrunden. William Renshaw var imidlertid forhindret i at stille op på grund af en tennisalbue, og derfor vandt All Comers-vinderen, Herbert Lawford, udfordringsrunden uden kamp. Dermed vandt Herbert Lawford sin første og eneste Wimbledon-titel i herresingle. I All Comers-finalen havde Lawford vundet med 1-6, 6-3, 3-6, 6-4, 6-4 over William RenshawstvillingebrorErnest.
Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
Udfordringsrunden
I "udfordringsrunden" vandt vinderen af All Comers-finalen, Herbert Lawford, over den forsvarende mester, William Renshaw, uden kamp.
Damesingleturneringen havde deltagelse af seks spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Turneringen blev vundet af Lottie Dod, der havde vundet all comers-turneringen, og som i udfordringsrunden vandt 6-2, 6-0 over den forsvarende mesterBlanche Bingley, og som dermed vandt den første af sine fem Wimbledon-titler.