Wimbledon-mesterskaberne 1884 var den ottende udgave af Wimbledon-mesterskaberne i tennis. Turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 5. – 19. juli1884. I de foregående syv udgaver havde mesterskaberne udelukkende bestået af en herresingleturnering, men ved dette mesterskab blev der tilføjet en damesingle- og en herredoublerække. De to nye rækker blev dog først spillet efter at herresingleturneringen var færdig.
Turneringen var en herresingleturnering med deltagelse af 29 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, William Renshaw, spillede mod vinderen af all comers-turneringen, Herbert Lawford, hvori de resterende 28 spillere spillede om retten til at møde mesteren i udfordringsrunden. Resultatet af udfordringsrunden blev, at den forsvarende mester, William Renshaw, besejrede Herbert Lawford med 6-0, 6-4, 9-7 og dermed sikrede sig den fjerde af dine syv Wimbledon-titler i herresingle.
Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
Udfordringsrunden
I "udfordringsrunden" spillede vinderen af All Comers-finalen, Herbert Lawford, mod den forsvarende mester, William Renshaw, om mesterskabet i herresingle.
Lodtrækningsskemaet for det første damesinglemesterskab i Wimbledon-historien
Den første Wimbledon-turnering i damesingle havde deltagelse af 13 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Mesterskabet blev vundet af Maud Watson, som i finalen besejrede sin storesøster Lilian Watson med 6-8, 6-3, 6-3.
Førstepræmien var en blomsterkurv af sølv til en værdi af 20 Guineas, mens andenpræmien bestod af et håndspejl i sølv og en forsølvet børste til en samlet værdi af 10 Guineas.
Den første Wimbledon-turnering i herredouble havde deltagelse af 10 par, og titlen blev vundet af tvillingebrødrene William og Ernest Renshaw, som i finalen vandt over Ernest Lewis og Teddy Williams med 6-3, 6-1, 1-6, 6-4.
