Aristazábal spillede desuden, mellem 1993 og 2003, 66 kampe og scorede 15 mål for det colombianske landshold.[2] Han repræsenterede sit land ved både VM i 1994 i USA[3] og VM i 1998 i Frankrig.[4] Han kom ikke på banen i 1994-turneringen, mens han i 1998 spillede alle holdets tre kampe.
Aristazábal var også en del af det colombianske hold, der i 2001 på hjemmebane for første gang nogensinde vandt guld ved Copa América. Her spillede han samtlige colombianernes seks kampe, og blev med seks scoringer desuden turneringens topscorer.[5] I forlængelse af denne triumf kvalificerede holdet sig også til Confederations Cup 2003. Her var Aristazábal med til at blive nr 4. med colombianerne.