Hundborg Sogn omfattede fra gammel tid Vorupør, men indtil ca. 1800 søgte vorupøringerne mest Jannerup kirke. I løbet af 1800-tallet skiftede det til Hundborg kirke. Oplysninger om Vorupørfolk kan være indskrevet i enten den ene eller anden kirkebog indtil midten af 1800-tallet.
Efter byggeriet af den gamle Vorupør kirke på Vorupør gamle kirkegård i 1878 blev Vorupør et kirkedistrikt inden for Hundborg Sogn. Fra samme år blev der indført en selvstændig kirkebog for Vorupør. Fra 1903 fik Vorupør kirkedistrikt sit eget menighedsråd.
I 1980 blev Vorupør et selvstændigt sogn. Vorupør, Hundborg og Jannerup udgjorde derefter et pastorat, som var i nært samarbejde med Vang Sogn. I dag hedder pastoratet Hundborg-Jannerup-Vorupør-Vang-Vester Vandet.[2]