Vind er en dansk uradelsslægt. Den nørrejyske adelsslægt er en af de ældste nulevende danske slægter og forekommer tidligst i 1193 med Ago Wind, stamrækken lader sig dog først dokumentarisk følge fra Henrik Vind (nævnt 1525 og 1550) til Rønshave og Vellinggård. Slægten findes både som Vind og som linjen Krag-Juel-Vind-Frijs, der bl.a. besidder Frijsenborg.
Våben
Slægten Vind fører et våben med et sort hestehoved med sølv-bidsel og tømme i guld-felt og på hjelmen en af en guld-skansekurv halvt opspringende sort hest med sølv-bidsel og tømme.
Se nedenfor for senere udgaver af våbenet udfærdiget til betitlede medlemmer af slægten Vind.
Samtidig tillagdes der ham følgende våben: Skjoldet firdelt med hjerteskjold, delt af guld, hvori de Vind'ers hestehoved, og blåt, hvori en seksoddet guld-stjerne over tre sølv-strømme (Juel), 1. og 4. felt to gennem en guld-krone krydsvis stukne sølvankere i rødt, 2. og 3. felt tværdelt, øverste del delt af sølv og rødt, nederste blå. To hjelme, den heraldisk højre med slægtens eget hjelmtegn, den venstre med to nøgne arme, med sølv-ærmer til albuen, holdende en seksoddet guld-stjerne (Juel). Skjoldholdere to fremtravende, indadseende sorte heste.
Han oprettede 26. december1721 det lollandske baroni Juellinge. I hans ægteskab med baronesse Ide Helle Margrethe Krag fødtes sønnen, baron Jens Krag-Juel-Vind til
baroniet Juellinge (1724-1776). Denne blev første besidder af stamhuset Stensballegaard, oprettet 3. november1748 af to mostre. Ifølge patent af 20. august1771 optog han
slægtsnavnet Krag, idet hans friherrelige våbens hjerteskjold forandredes, således at det blev tværdelt, øverste felt delt af Vind og Juel, nederste tre sorte krager (2, 1) i sølv (Krag).
Deres ældste søn, kammerherre og hvid ridder, grev Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs
(1753-1815), der først var assessor i Højesteret, senere stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift, blev både besidder af grevskabet – idet han, i henhold til kgl. resolution af 11. januar1805, havde erholdt ret til at føre de Friis'ers grevelige navn, våben og titel, uden dertil at behøve et særligt patent – og af baroniet Juellinge.
I henhold til grevepatent af 8. december1867 – udfærdiget uanset den nævnte resolution fra 1805 – er den grevelige linjes våben fastsat således: Hovedskjoldet firdelt med grevekronet firdelt midterskjold og hjerteskjold (Vind), midterskjoldets 1. og 4. felt et på en blå bjælke siddende rødt egern, knækkende en nød, i guld (Friis), 2. felt Juel, 3. felt Krag, hovedskjoldets 1. og 4. felt to gennem en guld-krone krydsvis stukne guld-nøgler med opadvendte kamme i blåt, 2. og 3. felt en kronet guld-løve, holdende et guld-anker, i rødt; på skjoldet en grevekrone og derover tre grevekronede hjelme, den midterste med de Vind'ers hjelmtegn, den heraldisk højre med to af rødt og blåt vekselvis delte vesselhorn, hvorimellem ovennævnte bjælke med egernet (Friis), den heraldisk venstre med to til albuen blåklædte arme, holdende en seksoddet guld-stjerne (Juel); skjoldholdere to opspringende sorte heste, stående på to med en violet sløjfe sammenbundne, grønne palmegrene; bidsel og tømme på de Vind'ers hest er her guld; hovedskjoldet er det grevelige Friis'iske af 1672.
Ovennævnte baron Jens Krag-Juel-Vinds yngre søn, generalmajor, kammerherre, baron Jens Carl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (1767-1855), der arvede stamhuset Stensballegård, ægtede Mette Johanne Reedtz til stamhuset Sæbygård, som hun tiltrådte efter sin farmoders mosters ægtefælle, Otto Arenfeldt (død 1806). I denne anledning føjedes slægtsnavnet Arenfeldt til de øvrige navne, samtidig med at det derom udfærdigede patent af 4. maj1827 (resolution af 2. januar1807) foreskrev en ændring af våbnet af 20. august 1771 for ham og efterkommere, gående ud på, at der mellem hovedskjoldets 1. og 2. felt, over hjerteskjoldet, blev indskudt et af rødt og sølv delt felt, hvori en dobbeltørn af modsat farve (Arenfeldt). Hovedskjoldet bærer kun en friherrelig krone, ingen hjelme. Dette våben lagdes dog allerede i graven med sønnen, baron Preben Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (1810-1867). Medens stamhuset Sæbygård efter sidstnævntes ugifte søsters død 1884 overgik til slægten Arenfeldt, tilfaldt Stensballegård allerede 1867 ovennævnte grev C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs, hvis ligeledes nævnte søn lod det afløse 1920.
Oberstløjtnant, senere amtmand over Korsør og Antvorskov Amter, etatsråd Christian Vind (1664-1712) – en anden af ovennævnte vicekansler Holger Vinds sønner – var fader til kommandant i Nyborg, generalmajor, kammerherre og hvid ridder Holger Christian Vind (1704-1763) og til gehejmekonferensråd, kammerherre og hvid ridder Niels Krabbe Vind (1705-1766). Sidstnævnte blev 1739 dansk gesandt i Paris, 1744 i Stockholm, vendte 1753 tilbage til København, udnævntes da til deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet og blev senere overhofmester hos dronningen, kurator for Vemmetofte Kloster og direktør for Øresunds Toldkammer. Vicekansler Holger Vind var endelig fader til kommanderende general nordenfjelds, kommandant i Fredrikstad, generalmajor Ove Vind (1665-1722), hvis søn, oberstløjtnant Holger Christian Vind til Teigegård ved Tønsberg (1693-1744), var fader til major, hofjægermesterOve Johan Vind til Hindemae (1730-1805). Dennes søn, kammerherre, hofjægermester Christian Andreas Vind til Sanderumgård og Bækkeskov (1794-1869), der i sine unge dage havde deltaget i slaget ved Sehested (1813), efter hvilket han hædredes med Ridderkorset, blev fader til gehejmekonferensråd, kammerherre Carl Rudolph Emil Vind til Bækkeskov (1829-1906), som 1868 udnævntes til gesandt i Sankt Petersborg og 1884 i Berlin, hvor han repræsenterede Danmark til 1902, og til kammerherre, hofjægermester, cand.jur.Sophus Gustav Holger Vind til Sanderumgård (1842-1913), kendt som en fremskreden og dygtig landmand. Sidstnævnte var fader til Ove Holger Christian Vind til Sanderumgård (1877-1954), der var fader til atleten, kammerherre, hofjægermester Ivar Emil Vind til Sanderumgård (1921-1977), fader til kammerherre Erik Ove Carl John Emil Vind (født 1954). I den kendte liste over adelens tilnavne tales om »de kække« Vind'er.
