Rekorder er gemt for alle discipliner der konkurreres i ved de Olympiske Lege samt ved nogle andre mesterskaber. Uofficielle rekorder for andre stævner er gemt af track and field statistikere. Den eneste ikke-metriske banedistance hvor officielle rekorder gemmes er mileløbet.
Krav
De krav som skal være opfyldt for at opnå stadfæstelse gælder også for nationale og andre klassificerede rekorder, og endvidere også for præstationer som indsendes som kvalifikationsmål for at være berettiget til at konkurrence i de store stævner såsom De Olympiske Lege.
Kravene inkluderer:
Målene på banen og det anvendte udstyr skal være tilpasset standarderne. Ved landevejsløb, skal ruten være præcist opmålt af en certificeret opmåler.
Fartholdere er tilladt, forudsat at de ikke bliver overhalet med en omgang; atleterne der bliver overhalet med en omgang udgår.
Dopingtest umiddelbart efter en præstation er nu et krav for at få stadfæstet en rekord. Eksisterende rekorder som går forud for dette krav er stadigvæk bevaret. Ved atleter som består den umiddelbare test men senere findes skyldig i brugen af doping gøres deres præstation ugyldig.
I sprinter med distancer op til 200 meter og i højdespring, er det kun tilladt med vind assistancer op til 2,0 m/s. I decathlon eller hepthathlon, er en gennemsnitlig vind assistance på mindst 2,0 m/s og på maksimalt 4,0 m/s krævet igennem alle de anvendte discipliner.
Der er ingen restriktioner omkring højde. Siden den tyndere atmosfære ved højere højder giver mindre luftmodstand har lokaliteter såsom Mexico City og Sestriere tidligere dannet rammer om rekorder indenfor spring og sprinter. Rekorder sat ved konkurrencer i høje højder er ofte markeret med et "A" (altitude), selvom dette ikke diskvalificerer det som en rekord. Under disse omstændigheder holder statistikere også styr på de bedste tider opnået "ved havets overflade". Langdistanceløb som er løbet i højden, med mindre ilt tilgængelig for atleten, har vist sig at være en ulempe for atleterne.
Ved landevejsløb er det ikke påkrævet at ruten er en rundstrækning, men samlet nedgang i højden mellem start og slut må ikke overstige 1:1000, dvs. 1 m/km.
Ved landevejsløb skal rutens start- og målstreg, målt langs en teoretisk ret linje mellem disse, ikke være længere fra hinanden end 50% af løbets distance.
Verdensrekorder
IAAF begyndte at anerkende verdensrekorder i 1912 og indendørs verdensrekorder efter 1987. I 2000 blev IAAF regel 260.18a (tidligere 260.6a) ændret således at "verdensrekorder" (i modsætning til "indendørs verdensrekorder") kan opnås i anlæg "med eller uden tag". Denne regel blev ikke anvendt med tilbagevirkende kraft,[1] og har indtil videre kun haft en indvirkning for stangspring (både hos mænd og kvinder). Kvindernes rekord er blevet overgået 9 gange indendørs af tre forskellige kvinder, hver stadfæstet som en verdensrekord. Den seneste rekord der blev opnået indendørs var i 2004. Den indendørs verdensrekord i stangspring på 6,15 meter, som Sergey Bubkas satte i 1993, anses ikke for at være en verdensrekord, fordi den blev opnået før den nye regel var gældende. I februar2014 blev Sergey Bubkas rekord overgået indendørs af Renaud Lavillenie, som sprang 6,16 meter. Dette spring kvalificeres som både indendørs verdensrekord og verdensrekorden generelt.
Tegnforklaring
Afventer stadfæstelse
ht = håndtidstagning + = opnået undervejs på en længere distance A = påvirket af højde (altitude) OB = overdimensioneret bane X = annulleret pga. doping overtrædelser # = ikke officielt stadfæstet af IAAF a = fordelagtig landevejsløb ifølge IAAF regel 260.28 est = estimat i = opnået indendørs (kun samlet verdensrekord tabel)
12.69 (+0.5 m/s) (100 m hurdles), 1.86 m (high jump), 15.80 m (shot put), 22.56 (+1.6 m/s) (200 m) / 7.27 m (+0.7 m/s) (long jump), 45.66 m (javelin), 2:08.51 (800 m)
12.49 (100 m), 46.19 m (discus), 3.10 m (pole vault), 48.78 m (javelin), 57.19 (400 m) / 14.22 (100 m hurdles), 6.12 m (long jump), 16.42 m (shot put), 1.78 m (high jump), 5:15.86 (1500 m)
^ abUp until 2004, the fastest time in the marathon was officially known as "world's best time" rather than "world record time", owing to the non-uniform nature of marathon courses. This older terminology is still sometimes encountered.
^The IAAF announced on 12 August 2008 that they had rescinded the world record of 2:54.20 set by the United States at Uniondale on 22 July 1998 after relay team member Antonio Pettigrew admitted to his use of human growth hormone and EPO between 1997 and 2003. [1]
^It is widely believed that the anemometer was faulty for the race in which Florence Griffith Joyner set the official world record for the women's 100 m of 10.49 s.[30] A 1995 report commissioned by the IAAF estimated the true wind speed was between +5.0 m/s and +7.0 m/s, rather than the 0.0 recorded.[30] If this time, recorded in the quarter-final of the 1988 U.S. Olympic trials, were excluded, the world record would be 10.61 s, recorded the next day at the same venue by the same athlete in the final.[30][31]
^Shelley Smith (1990-05-28). "Putting It Way Out There". www.sportsillustrated.cnn.com. Arkiveret fra originalen 2. november 2012. Hentet 27. januar 2017.
