Bislett stadion er en idrætsarena i Oslo. Arenaen er mest kendt som arrangør af atletikstævnet Bislett Games som er en af Golden League-stævnerne. Arenaen bruges bl.a. til atletik, hurtigløb på skøjter, bandy og fodbold. Over 50 verdensrekorder i atletik er blevet slået på Bislett samt 14 i hurtigløb på skøjter. Den første arena blev bygget i 1917 og i 2004 blev hele den gamle arena revet ned for at en ny skulle bygges. Nye Bislett Stadion stod færdig til Golden League2005. Der er plads til 15.400 tilskuere til idræt[1].