Trehalose blev opdaget i 1832 af H.A.L. Wiggers i rug,[2] og i 1859 isolerede Marcellin Berthelot det fra Trehala manna, et stof fremstillet af snudebiller og gav det navnet.[3]
Ekstraktion af trehalose var tidligere en meget vanskelig og dyr proces, men omkring år 2000 opdagede det japanske firma Hayashibara i Okayama en billig ekstrationsteknologi fra stivelse.[4][5] Trehalose har stor vandretentionsevne, og det bruges i fødevarer, kosmetik og som lægemiddel. En procedure udviklet i 2017 benytter trehalose til opbevaring af sæd ved stuetemperatur.[6]
^Tillequin F (juli 2009). "Le Tréhala, une drogue à la croisée des chemins" [Trehala, a meeting point between zoology, botany, chemistry, and biochemistry]. Revue d'Histoire de la Pharmacie (fransk). 57 (362): 163-72. doi:10.3406/pharm.2009.22043. PMID20027793.
^Patrick, Jennifer L.; Elliott, Gloria D.; Comizzoli, Pierre (1. november 2017). "Structural integrity and developmental potential of spermatozoa following microwave-assisted drying in the domestic cat model". Theriogenology. 103: 36-43. doi:10.1016/j.theriogenology.2017.07.037. PMID28772113.
.svg){kind=small}