Tourville-klassen er en klasse af store søgående destroyere specialiseret i antiubådskrigsførelse i Marine Nationale. De er desuden udrustet til også at kunne deltage i overfladekrigsførelse samt luftforsvar.
I perioden 1994 til 1996, fik Tourville og De Grasse tilføjet det moderne SLASM system, et aktivt og yderst lavfrekvent sonarsystem.
Historie
I 1972 begyndte arbejdet på det første skib i klassen og skibet og klassen blev opkaldt efter den franske admiral Tourville. I 1974 løb Tourville (D610) af stabelen og indgik i flådens tal samme år. Skibet blev efterfulgt af de to skibe Duguay-Trouin (D611) og de Grasse (D612). Klassens primære opgaver består i at beskytte skibet og nærliggende skibe mod luft og ubådstrusler. Klassen var oprindeligt udstyret med Melafon antiubådsraketter, disse blev dog fjernet fra skibene i slutningen af 1980'erne. Duguay-Trouin udgik fra tjeneste i 1999, de andre enheder fik begge en opgradering mellem 1994 – 1996.
Bevæbning
Tourville-klasses hovedbevæbning består af MM.38 Exocet antiskibsmissiler, et Crotale SAM-system samt antiubådstorpedoer. Udover hovedbevæbningen er Tourville desuden udrustet med tre styk 100 mm kanoner, de to andre skibe i klassen dog kun med to. Skibene kan medføre to Westland Lynx helikoptere der kan medbringe Mk. 46 torpedoer eller dybdebomber.
Skibe i klassen
Pnt.
|
Navn
|
Kølen lagt
|
Søsat
|
Indgået
|
Skæbne
|
Kaldesignal
|
D610 |
Tourville |
16. marts 1970 |
13. maj 1973 |
14. juni 1975 |
udfaset 11. juni 2011 |
FATV
|
D611 |
Duguay-Trouin |
25. februar 1971 |
1. juni 1973 |
17. september 1975 |
udfaset 13. juni 1999 |
FADT
|
D612 |
de Grasse |
1972 |
30. november 1974 |
25. oktober 1975 |
I tjeneste |
FADG
|
Galleri
Eksterne links