Tintin og picaroerne (fransk originaltitel Tintin et les Picaros) er en fortælling i tegneserienTintins oplevelser. Tintin og picaroerne er udgivet første gang i 1975 som Tintin et les Picaros og er album nummer 23 i serien.
Tintin og picaroerne er det sidste album i Tintins oplevelser som forfatteren Hergé fik færdiggjort før sin død i 1983.
Mens Hergé arbejdede med historien, kom han til at nummerere to sider 23. Den første af dem blev ikke publiceret, hverken i føljetonen eller i albummet. Men den er gengivet i Tintins museum hvor den er detaljeret beskrevet af Hergé selv med 4½ sider tekst og 5 sider tegninger; først råskitser, siden mere og mere færdige tegninger, og til sidst den helt færdige side, nu nummereret 22-2.[1][2][3][4]
Nogle franske udgaver
1975-1976: Tintin et les Picaros, fortsat serie i Tintin nr. 38, 16. september 1975[5] – nr. 16, 13. april 1976.[6] 62 tegneseriesider i farver.
1976: Les aventures de Tintin – Tintin et les Picaros, album fra Casterman, 62 tegneseriesider i farver.[7]
Danske udgaver
Føljetoner
1976: Tintin og picaro'erne. Fortsat serie i Politiken nr. 146, torsdag 26. februar 1976 – nr. 68, tirsdag 7. december 1976.
ca. 1976: Tintin og picaro'erne. Fortsat serie i Billed-Bladet.[8]
1983-1984: Tintin og picaroerne. Fortsat serie i Århus Stiftstidende søndag 10. apr. 1983 – søndag 10. juni 1984.
Album
1976: Tintins oplevelser nr. 23 (gammel standardudgave). Tintin og picaroerne. Carlsen, ISBN87-562-0906-1.[9][10]