Tick-borne encephalitis virus

TBE virus ved forskellige pH-værdier

Tick-borne encephalitis-virus, TBE virus, TBEV, eller flåt-båret hjernebetændelsesvirus, er en virus i virusslægten Flavivirus i virusfamilien Flaviviridae.[1] TBE virus forårsager sygdommen centraleuropæisk hjernebetændelse (tick-borne encephalitis eller blot TBE) og er en zoonose, der overføres til mennesker fra skovflåter.[2][3][4]

TBE virus er nært beslægtet med Zikavirus,[5] Gul feber virus, Vestnilvirus og Denguevirus.

Generelt

TBE virus har en ydre membrankappe og en indre kapsid (proteinkappe) og et genom af (+)ssRNA, dvs. positivt polariseret, enkeltstrænget RNA, på omkring 11.000 nukleotider der koder for 10 proteiner.

I elektronmikroskop viser TBE virus sig som en partikel på størrelse mellem 40 og 60 nm.

Genom

Genomet af (+)ssRNA på 11.000 nukleotider fungerer direkte som mRNA og oversættes til et langt polyprotein, der spaltes til 10 proteiner, se diagrammet.[6]

Proteiner

De 10 proteiner bliver syntetiseret som et langt polyprotein, der spaltes til 10 proteiner:

tre strukturproteiner

  • C = kapsidprotein
  • prM = precursor membranprotein, forstadie, der spaltes til membranprotein
  • E = envelope protein, udgør stort set hele overfladen af viruspartiklen

og syv nonstrukturelle proteiner

  • NS1
  • NS2a
  • NS2b
  • NS3 = protease
  • NS4a
  • NS4b
  • NS5 = polymerase[7]

Se også

Henvisninger