Coronavirus (latin Orthocoronavirinae), forkortet form CoV, er en underfamilie af virus. Underfamilien tilhører familien Coronaviridae, som er en del af ordenen Nidovirales. Coronavirus har det største genom af alle RNA-virus og er 8-10 gange større end poliovirus og har været kendt siden 1930'erne. CoV kan forårsage luftvejsinfektioner hos både fugle og mennesker, leverbetændelse hos mus, mave-/tarminfektion og hjernebetændelse hos grise, samt sygdom hos rotter og kalve. Et stort og potentielt farligt reservoir af coronavirus synes at findes i flagermus.[1] Af de mere end 30 Coronavirusstammer, kan kun syv forårsage sygdom i mennesker, og Coronavirus menes at være årsag til en stor del af alle almindelige forkølelser hos voksne. De er smitsomme primært om vinteren og det tidlige forår.
Coronavirus SARS-CoV-2, Omicron variant og andre varianter og mutationer af Coronaviruser og SARS-CoV-2
Flere virus, herunder Coronavirus, kan forårsage sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, de såkaldte zoonoser. Virus som forårsager zoonoser har gennem historien inficeret store befolkningsgrupper. Vi har senest oplevet følgende epidemier med Coronavirus: SARS (2002) og MERS (2012) samt den pandemiske COVID-19 (se også nedenfor og SARS-CoV-2).[2][3][4][5]
Navn og morfologi
Navnet "coronavirus" stammer fra latin corona og fra græsk κορώνη, der betyder krone eller glorie, som refererer til den karakteristiske måde virusset ses i elektronmikroskop, hvor virus' overfladeproteiner kaldet spike, S eller peplomer ses som en krone eller glorie der ligner solens korona.
Luftvejsinfektion forårsaget af Coronavirus hos mennesker blev første gang rapporteret i 1966 af Hamre og Procknow i USA,[7] og en detaljeret beskrivelse fulgte i 1967. I 1968 vidste man, at luftvejsinfektion ved Coronavirus forekom oftere om vinteren, og med lavere modtagelighed hos børn.[8]
Biokemi
Coronavirus er virus med en membrankappe, en dobbeltmembran (en. envelope), og et positivt polariseret enkeltstrenget RNAgenom (Gruppe IV, +ssRNA, en. positive-sense single-stranded) med et nucleocapsid med helisk symmetri.[9]
Forløbet af faserne af en celleinfektion med coronavirus er beskrevet her.[10]
RNA
Genomet i coronavirus er mellem 26 og 32 kilobaser, størst af alle RNA-virus. Genomet er både genom og mRNA. For et isolat af 2019-nCoV er det fundet, at genomet er på 29.875 baser med 281 baser henholdsvis 325 baser lange uoversatte sekvenser ved 5'-enden og henholdsvis 3'-enden. De kodende sekvenser fordeler sig på 10-17 gener, som koder for 27-28 proteiner.[11][12]
Proteiner
Coronavirus har op til 29 proteiner, deriblandt fire-fem strukturproteiner:[13][14]
Diagram over SIR-epidemimodeltilstande og overgang, reaktion, observation, handling og løsning
En ny smitsom type af coronavirus blev opdaget i Wuhan i december 2019.[38] Den nye coronavirus’ formelle navn er SARS-CoV-2 men er ofte forkortet til CoV-2. Den forårsager en potentielt dødelig infektionssygdom kaldet CoViD-19. Spredningen af CoV-2 blev af WHO erklæret for en international sundhedskrise den 30. januar 2020 og i februar 2020 blev CoViD-19 kategoriseret som en mild pandemi. Udviklingen følges nøje.[39][40][41][42][43][44][45]
CoV-2 smitteveje og infektionsstadier er beskrevet her.[52] Den molekylære struktur er beskrevet og vist her.[53] De molekylære reaktioner er beskrevet og vist grafisk her.[54][55]
For at stoppe CoViD-19 pandemien vurderer sundhedsmyndighederne at der kræves global flokimmunitet eller et globalt vaccinationsprogram. Der er pr. 1. maj 2020 op mod 100 tiltag for at lave en vaccine.[56][57][58] I slutningen af 2020 var de første mRNA-vacciner klar til brug[56] og der arbejdedes også intenst på at finde lægemidler virksomme mod SARS-CoV-2, se også nedenfor. Dexamethason, der er et immunregulerende lægemiddel, og Remdesivir, der er et bredspektret antiviraltlægemiddel, er i juni 2020 de mest lovende bud på lægemidler.[59][60][61]
En bekymrende udvikling skete i efteråret 2020 med smittespredning via mink til mennesker i Nordjylland (se Minksagen)[62][63][64] Og i begyndelsen af 2021 rullede anden bølge kraftigt ind over Danmark samtidig med at nye mere smitsomme muterede varianter blev detekteret i mange lande[65][66][67][68][69][70][71][72][73], se også her:
B1.1.298, Cluster 5, “ΔFVI-spike”, en af fem danske mink-varianter (cluster1-5)
B1.1.7, “Cluster B117” med oprindelse i Storbritannien [24]
B1.351, “Cluster B1351” tidligere kaldet Variant 501Y.V2, (501Y.V2), fra Sydafrika [74][75]
I begyndelsen af december 2020 var der to nye mRNA-vacciner, der afventede tilladelse som COVID-19-vacciner:[78] Tozinameran fra partnerskabet mellem Pfizer og BioNTech og mRNA-1273 fra Moderna. Storbritannien var det første land med at vaccinere mod coronavirus, og i Danmark startede vaccinationen i slutningen af december 2020 med Pfizer-BioNTech-vaccinen.[79][80]
I begyndelsen af marts 2021 var der i forskellige lande godkendt i alt 12 vacciner til vaccination mod CoViD-19 inkl. både mRNA-vacciner, vektor-vacciner, subunit-vacciner og inaktiverede vacciner.[81][82]
Forskere på Statens Seruminstitut har fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus.[79][83]
Andre danske forskere er i gang med at udvikle en antigen-vaccine kaldet ABNCoV2.[84]
Klassifikation
De latinske navne for coronavirus er Orthocoronavirinae eller Coronavirinae.[85][86][87]
Coronavirusser tilhører familien Coronaviridae, orden Nidovirales, og domæne Riboviria.[88][89]
Coronavirusser inddeles i alphacoronavirusser og betacoronavirusser som inficerer pattedyr - og gammacoronavirusser og deltacoronavirusser, som primært inficerer fugle.[90][91]
Udenlandske studier har indikeret at op til 10% af corona-patienter får senfølger, men den første store danske undersøgelse fra maj 2021 lavet med tal fra Statens Serum Institut publiceret i britiske The Lancet Infectious Diseases, tyder på at meget få danskere har fået alvorlige senfølger i det første halve år efter sygdommen. Tallene viser, at omkring 95% af smittede danskere ikke har fået senfølger.[99]
Andet
Ultraviolet lys, dvs. lys med bølgelængder mellem 200 og 400 nm, kan dræbe virus. Hård ultraviolet lys (såkaldt UVC) (208 til 222 nm) har vist sig at kunne dræbe coronavirus uden at skade mennesker.[100][101] Der arbejdes i Japan på at lave en LED som kan udsende lys med bølgelængder på 210 nm.[kilde mangler]
^Matthew Frieman, Ralph Baric (2008). "Mechanisms of Severe Acute Respiratory Syndrome Pathogenesis and Innate Immunomodulation". Microbiology and Molecular Microbiology Reviews (engelsk). 72: 672-685. doi:10.1128/MMBR.00015-08., open access
^Gonzalez, Maria Eugenia; Carrasco, Luis (18. september 2003). "Viroporins". FEBS Letters. 552 (1): 28-34. doi:10.1016/S0014-5793(03)00780-4. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 13. maj 2022 – via DOI.org (Crossref).
^Health, Australian Government Department of (2020-01-21). "Novel coronavirus (2019-nCoV)". Australian Government Department of Health (engelsk). Hentet 2020-02-11.
^Zimmer, Carl; Wu, Katherine J.; Corum, Jonathan; Kristoffersen, Matthew (16. juli 2020). "Coronavirus Drug and Treatment Tracker". Hentet 13. maj 2022 – via NYTimes.com.
^"2017.012-015S"(xlsx). International Committee on Taxonomy of Viruses (ICTV) (engelsk). oktober 2018. Arkiveret fra originalen 14. maj 2019. Hentet 24. januar 2020.
^de Groot RJ, Baker SC, Baric R, Enjuanes L, Gorbalenya AE, Holmes KV, Perlman S, Poon L, Rottier PJ, Talbot PJ, Woo PC, Ziebuhr J (2011). "Family Coronaviridae". I King AM, Lefkowitz E, Adams MJ, Carstens EB, International Committee on Taxonomy of Viruses, International Union of Microbiological Societies. Virology Division (red.). Ninth Report of the International Committee on Taxonomy of Viruses. Oxford: Elsevier. s. 806-28. doi:10.1016/B978-0-12-384684-6.00068-9. ISBN978-0-12-384684-6. S2CID212719285.
^ICTV 7th Report van Regenmortel, M.H.V., Fauquet, C.M., Bishop, D.H.L., Carstens, E.B., Estes, M.K., Lemon, S.M., Maniloff, J., Mayo, M.A., McGeoch, D.J., Pringle, C.R. and Wickner, R.B. (2000). Virus taxonomy. Seventh report of the International Committee on Taxonomy of Viruses. Academic Press, San Diego.1162 pp. https://talk.ictvonline.org/ictv/proposals/ICTV%207th%20Report.pdf
^ abcdefde Groot, Raoul J.; et al. (2008). "Revision of the family Coronaviridae"(PDF) (engelsk). s. 24. Arkiveret fra originalen(PDF) 7. februar 2019. Hentet 29. november 2023. Avian coronavirus (new) (comprised existing species infectious bronchitis virus, turkey coronavirus, pheasant coronavirus, duck coronavirus, goose coronavirus, pigeon coronavirus)
