Von Westen var sognepræst i Veøy og en af de såkaldte syvstjerner, en kreds af præster i Romsdalen som var blevet grebet af pietismen. Kong Frederik IV af Danmark tilhørte samme bevægelse og besluttede sig for at indlede en missionsvirksomhed blandt samerne i Nordnorge, for hvilken Thomas von Westen blev bestyrer 1716. Von Westen gjorde tre missionsrejser op til Finnmark, lod bygge flere kapeller og skolehuse og ansatte lærere for samerne.[1]
År 1717 indrettede von Westen et seminarium i Trondheim for uddannelse af samisksprogede præster og lærere.[2] Dette kom til at tjene som forbillede fr sameskoler og kateketundervisning i Sverige.[3]
I november 1722 var Thomas von Westen i Rana på sin tredje og sidste missionsrejse. Han indgik da en aftale med samerne i området om at de sammen med den finske missionær Arvid Bistock skulle bygge et kapel ved Vilasundet i den øverste del af Umeälven. Vila kapel stod færdig senest 1725 og havnede efter rigsgrænsens fastlæggelse 1751 på den svenske side.[1]
Referencer
^ abHemnes og Mo prestegjeld til 1850. Rana bygdebok (norsk). Mo: Mo sparebank. 1965. s. 119–121.Libris2294056
^Norrländsk uppslagsbok, uppslagsord von Westen, Thomas.
^Nordberg, Arne (1977). Petrus Læstadius Journaler: kommentarer och ordförklaringar samt person- och ortsregister. Kungl. Skytteanska Samfundet. s. 10–11.