Navnet Rana [ra:´na] er enten af norrøn eller samisk oprindelse og kan henvise til en elv eller strømmen i Ranfjorden.
Statue i bronze af Rana-Nijeta i centrum af Mo i Rana
I 1500- og 1600-tallet blev navnet skrevet Radenn, Rade, Raenn, Raen (1666) eller Ran [ra:´n]. Ran var dativ-formen af Rana (nominativ), men blev brugt som nominativ, hvoraf navnet «Ranen» opstod (1731). Navnet Rana blev taget i brug af den lokale administration i 1920.
Alternativt er navnet tilknyttet Umesamernes legende om Salan-Nijeta («Solens datter») og Rana-Nijeta («Jordens datter»). Rana var i så fald sommerens grønne jord for rendriftserhvervet.
Kongelig åbent brev af 30. marts1731 besluttede, at «Ytre Ranen» (Nesna prestegjeld og senere Nesna kommune) og «Indre Ranen» (Rana og det som senere blev Hemnes kommune) skulle skilles ud som to selvstændige prestegæld efter magister Anders Dass' død. Delingen fandt sted den 12. december1738.
Den 1. juli1918 blev Hemnes kommune delt i de to nye kommuner Korgen (1.369 indbyggere) og Hemnes (3.567 indbyggere). I 1929 blev resten af Hemnes kommune delt i de tre nye kommuner Sør-Rana (1.708 indbyggere), Hemnes (1.077 indbyggere) og Elsfjord (765 indbyggere).
Mo herred blev oprettet 1838. I 1853 blev navneformen ændret til Mo kommune.
Den 1. januar1923 blev Mo kommune delt i de to kommuner Mo og Nord-Rana. Det samlede folketal før delingen var 1.305 indbyggere.
Den 1. januar1964 blev Mo kommune (9.616 indbyggere) slået sammen med Nord-Rana (11.636 indbyggere), Sjona-delen af Hemnes (543 indbyggere) og Sør-Rana nord for Ranfjorden (697 indbyggere) til den nye storkommune Rana.
