Territorier i USA er subnationale administrative områder, der kontrolleres og overses af den føderale regering i USA. De forskellige amerikanske territorier adskiller sig fra de amerikanske delstater og indianerreservater, da de ikke er suveræne enheder.[b] Her udøver og besidder hver delstat en høj grad af suverænitet, som er adskilt fra den føderale regerings, og hver føderalt anerkendte indianerstamme besidder begrænset stammesuverænitet som en "afhængig suveræn nation".[4] Territorier er klassificeret efter hvorvidt de er inkorporeret[c] og om de har en "organiseret" regering, der er bestemt og fastlagt efter en lov vedtaget i USA's føderale Kongres.[6] Amerikanske territorier er under amerikansk suverænitet og behandles følgelig som en del af USA på nogle måder og ikke på andre måder – hermed skal forstås, at territorier tilhører, men anses ikke for at være en del af, USA.[7] Særligt ikke-inkorporerede territorier anses ikke for at være integrerede dele af USA,[8] og USA's forfatning gælder kun delvist i disse territorier.[9][10][6][11][12]
Politisk og økonomisk er områderne underudviklede. Beboere i USA's territorier kan ikke stemme ved USA's præsidentvalg, og de har kun repræsentation uden stemmeret i Kongressen.[10] I henhold til data fra 2012 er telekommunikation og anden infrastruktur i de amerikanske territorier generelt ringere end i kontinentale USA og Hawaii.[20] Fattigdomsraterne er ligeledes højere i territorierne sammenliget med i de amerikanske delstaterne.[21][22]
Organiserede vs. uorganiserede territorier
Definition
Organiserede territorier er landområder under føderal suverænitet (men ikke en del af nogen delstat eller det føderale distrikt), som har fået/fik en vis grad af selvstyre tildelt af Kongressen gennem lov. Disse territorier er underlagt Kongressens bemyndigelse i henhold til den såkaldte "Property Clause" (eller "Territorial Clause") i USA's forfatnings artikel fire, afsnit 3.[23]
Tidligere
Udtrykket uorganiseret er historisk blevet anvendt enten
på en nyerhvervet region, der endnu ikke var konstitueret som et organiseret inkorporeret territorium. F.eks. Louisiana-købet før oprettelsen af Orleans-territoriet og Louisiana-distriktet)
eller på en region, der tidligere var en del af et organiseret inkorporeret territorium, men blev efterladt "uorganiseret", efter at en anden del af det tidligere organiseret territorium opfyldte kravene til at blive en delstat (f.eks. blev en stor del af Missouri-territoriet uorganiseret territorium i flere år efter, at dets sydøstlige del blev til delstaten Missouri).
Regioner, der er blevet optaget som delstater under USA's forfatning – ud over de oprindelige tretten – var oftest før deres optagelse enten territorier eller dele af territorier. Efterhånden som USA voksede, ville de mest folkerige dele af et organiserede territorium opnå status som en delstat. Nogle territorier eksisterede kun kortvarigt inden de blev delstater, mens andre forblev territorier i årtier. Eksempelvis eksisterede Alabama-territoriet kun to år, mens New Mexico-territoriet og Hawaii-territoriet begge eksisterede i mere end 50 år.
Af de nuværende 50 delstater har 31 tidligere været del af et organiseret inkorporeret amerikansk territorium. Ud over de 13 oprindelige delstater var seks andre delstater – som efterfølgende blev optaget i Unionen – aldrig del af territorium: da Kentucky, Maine og West Virginia blev optage i Unionen var disse områder en del af allerede eksisterende delstater;[24]Texas og Vermont var begge suveræne stater (kun de facto suverænitet i Vermonts tilfælde, idet New York gjorde krav på regionen) på det tidspunkt, hvor de trådte ind i Unionen; og Californien blev optaget ud fra et uorganiseret landområde, der blev afgivet til USA fra Mexico i 1848 mod slutningen af den mexicansk-amerikanske krig.
Nuværende status
Alle de fem store amerikanske territorier er permanent beboede og har lokalt valgte territoriale parlamenter og administrationer (lovgivende og udøvende magter) – og en vis grad af politisk autonomi. Fire af de fem er "organiserede", mens Amerikansk Samoa teknisk set "uorganiseret". Alle de amerikanske territorier, der er uden permanente ikke-militære befolkninger, er uorganiserede.
Noter
^"Commonwealth" beskriver ikke en politisk status og er blevet anvendt på både delstater og territorier. Når det ikke bruges på amerikanske delstater, beskriver udtrykket et selvstyret område med en forfatning, hvis ret til selvstyre ikke ensidigt vil blive trukket tilbage af Kongressen.[1]
^I henhold til højesteretsdommen fra 2016 Puerto Rico v. Sanchez Valle er territorier ikke suveræne.[4]
^En del af USA's domæne, der ikke udgør og ikke er en del af nogen delstat, men som betragtes som en del af det egentlige USA.[5]
^To yderligere territorier (Bajo Nuevo Bank og Serranilla Bank) gøres krav på af USA, men administreres af Colombia — hvis disse to territorier tælles med, er det samlede antal amerikanske territorier seksten.
^U.S. General Accounting Office rapporterede: "Some residents of the Stewart Islands in the Solomon Islands group [ Sikaiana ] ... claim that they are native Hawaiians and U.S. citizens. ... They base their claim on the assertion that the Stewart Islands were ceded to King Kamehameha IV and accepted by him as part of the Kingdom of Hawaii in 1856 and, thus, were part of the Republic of Hawaii (which was declared in 1893) when it was annexed to the United States by law in 1898." Sikaiana var dog ikke inkluderet i Hawaii "and its dependencies".[14]
^"Citizenship Denied: The 'Insular Cases' and the Fourteenth Amendment". Virginia Law Review. {{cite journal}}: |archive-url= kræver |url= også er angivet (hjælp)
^"Palmyra Atoll". U.S. Department of the Interior Office of Insular Affairs. Arkiveret fra originalen 10. september 2015. Hentet 23. juni 2010.
^"Lincoln and the Political Question: The Creation of the State of West Virginia". Presidential Studies Quarterly. {{cite journal}}: |archive-url= kræver |url= også er angivet (hjælp)