Svandís Svavarsdóttir (født 24. august 1964 i Selfoss) er en islandsk politiker fra Venstrepartiet – De Grønne. Hun er medlem af Altinget og siden 30. november 2017 sundhedsminister i det islandske velfærdsministerium. Fra 2009-2013 var hun miljøminister.
Uddannelse og karriere
Svandís Svavarsdóttir studerede sprogvidenskab ved Islands Universitet med særlig henblik på islandsk. Derefter havde hun forskellige underviserstillinger, bl.a. ved universitetet.
Fra 2005-06 var hun generalsekretær for Venstrepartiet – De Grønne. Ved kommunalvalget i 2006 blev hun valgt ind i byrådet i Reykjavík, hvor hun sad indtil hun valgtes til Altinget for Reykjavík Syd kredsen ved valget i 2009. Fra 10. maj 2009 til 23. maj 2013 var hun miljøminister i Jóhanna Sigurðardóttirs regering, da denne faldt ved valget i 2013, blev hun formand for sit partis altingsgruppe.
Siden 30. november 2017 har hun været sundhedsminister i partifællen Katrín Jakobsdóttirs brede koalitionsregering med Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet.[1] Hendes ministerium og Ministeriet for Social Velfærd og Ligestilling, der ledes af Ásmundur Einar Daðason fra Fremskridtspartiet, danner tilsammen det islandsk Velfærdsministerium (Velferðarráðuneytið).[2]
Eksterne kilder
Noter