Suzuki Baleno (type EG)[2] (i NordamerikaSuzuki Esteem) var en lille mellemklassebil fra Suzuki bygget i Japan mellem marts 1995 og maj 2002.[3] I Sydasien fortsatte produktionen dog frem til 2007.
Historie
Baleno blev introduceret i første halvdel af 1995 som Suzukis første forsøg i kompaktklassen. Som efterfølger for sedanversionen af Suzuki Swift var modellen bygget på en forlænget Swift-platform hvilket øgede kabinepladsen, og modellen delte mange komponenter med lillebroderen.
Modellen fandtes i starten som tredørs hatchback og firedørs sedan med en SOHC 16V-motor på 1,3 og 1,6 liter med effekt på 63 kW (85 hk) og 71 kW (96 hk). I foråret 1996 blev en stationcarudgave tilføjet modelprogrammet; dette var Suzukis første stationcar (på nær Kei-Cars) med 1,6-litersmotoren, som også kunne leveres med firehjulstræk. Desuden blev motorprogrammet udvidet med Suzukis 1,8-liters J18A DOHC-motor, som kunne fås til sedan og stationcar. På visse europæiske markeder kunne 1,8-motoren også fås i hatchbackversionen som den begrænsede model Baleno GSR. Suzukis 1,8-litersmotor havde præcis samme slagvolume som Mazdas tidligere BP-motor, men var neddroslet til 89 kW (121 hk).
Bagfra
Suzuki Baleno sedan (1995–1998)
Facelift
I slutningen af 1998 (til modelåret 1999) gennemgik Baleno et facelift med en ny front med rundere kølergrill og nye såkaldte "fiskeøjne-forlygter" i klart glas, og i visse lande en tilføjelse til motorprogrammet i form af en dieselversion med en 1,9-liters XUD9-motor med 55 kW (75 hk), leveret af Peugeot.
Baleno blev i de fleste lande afløst af den i 2001 introducerede Liana. I Japan udgik sedanversionen i november 2001, mens stationcaren fortsatte frem til maj 2002. Hele modelserien udgik i Europa og Nordamerika i 2002, efter at den i knap et år havde været solgt sideløbende med Liana. Bilen kunne herefter fortsat købes i mange U-lande såsom Indien og Sydøstasien, hvor den blev solgt frem til 2007 hvor samlebåndet overgik til SX4.
Suzuki Baleno Wagon (1998–2002)
Baleno Wagon bagfra
Sikkerhed
Det svenskeforsikringsselskabFolksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Baleno klassificeret som følger: