Stig Helveg (født ca. 1974 Hørsholm[1]) er en dansk fysiker og professor i fysik på Danmarks Tekniske Universitet. Han har haft en lang karriere hos Haldor Topsøe, og har særligt forsket i heterogen katalyse og han har udviklet højopløselig elektronmikroskopi så man kan se katalytiske reaktioner ned i atomstørrelse.[1]
Han læste fysik på Aarhus universitet, hvor han blev færdig i 1998, og han skrev efterfølgende ph.d. samme sted som blev forsvaret i 2000. Herefter blev han ansat som postdoc på Haldor Topsøe, der blev delvist finansieret af Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd. I 2003 blev han ansat som forsker på på Topsøe, og blev i 2012 forfremmet til seniorforsker. I 2017 blev han udnævnt som Fellow, der er firmaets fornemmeste forskerstilling.[2]
I 2017 blev han adjungeret professor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.[3]
I 2020 blev han ansat som professor på DTU Fysik,[2] og leder af det nye VISION – Center for Visualizing Catalytic Processes, som blev oprettet med en bevilling på 85,8 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond.[4][5]
Han har udgivet over 100 videnskabelige artikler, heriblandt flere i de meget anerkendte videnskabelige tidsskrifter Science, Nature, JACS og Angewandte Chemie.[1] Han er desuden reviewer i disse tidsskrifter.[2]
Hæder
Referencer
| Spire
| |