Tony Award for bedste mandlige birolle i et teaterstykke (2014) British Academy Television Award for Best Entertainment Performance (8. maj 2016) Golden Globe for bedste skuespiller - drama (1999) Kentucky Colonel
Udmærkelser
Sidewise Award (1998) Richard Dawkins Pris (2018) Kommandør af Føniksordenen (2021) Pipe Smoker of the Year (2004) Knight Bachelor (2024)
Fry er også produktiv forfatter. Han har skrevet til aviser og tidsskrifter, og han har skrevet fire romaner og tre selvbiografier. Han har også indtalt alle syv bøger i Harry Potter-serien samt lydbøger om Bjørnen Paddington.[7]
Uddannelse og karriere
Fry er uddannet på Queen's College i Cambridge. Under sine studier var han engageret i forskellige teaterstykker, lige som han også skrev stykket Latin or Tobacco and Boys. I sit sidste år på Cambridge var Fry medlem af Cambridge Footlights, der hvert år opsætter blandt andet en revy og har fostret adskillige kendte engelske komikere som Hugh Laurie og Emma Thompson.
Fry og Laurie fortsatte deres samarbejde efter universitetet i tv-serierne There's Nothing to Worry About og "Alfresco". Ingen af dem var en større succes. Langt bedre gik deres næste projekt, A Bit of Fry & Laurie, der etablerede parret i den britiske bevidsthed i 1980'erne. Parret medvirkede også i de tre sidste sæsoner af Blackadder, hvor Fry spillede general Melchett i den fjerde og sidste sæson.
I begyndelsen af 1990'erne indspillede Fry og Laurie tv-serien Jeeves & Wooster efter P.G. Wodehouses bøger om den godtroende rigmand Bertie Wooster og hans snu tjener Jeeves.
Fry har også instrueret filmen Bright Young Things. Blandt hans tv-programmer kan nævnes QI, hvor han var vært i et show, der kombinerer humor med viden i en spørgeleg med indbudte humorister. Han har været vært for QI fra 2003 til 2016, hvorefter han overlod værtsrollen til dansk-britiske Sandi Toksvig.[8]
Privatliv
Fry var en af de første kendte, der brugte Twitter.[kilde mangler] Fry er erklæret homoseksuel og bor i London. Han er medlem af Garrick's Club og har skrevet erindringsbøger som "The Fry Chronicles" (2010) og Moab is My Washpot (2008), som The Times anmeldte som "bubbly, funny and charming".[kilde mangler] I 2015 blev han gift med den 30 år yngre Elliott Spencer.[1]
Whittard, Tim, red. (2020). Mental & Behavioural State Examination: Theory into Practice – A Nurse's Perspective on Psychiatric Assessment. The Choir Press. ISBN978-1789630954.