Med Tony Blair i spidsen vandt partiet en jordskredssejr ved valget i 1997 og etablerede sin første regering siden 1979. Partiet fastholdt sin position ved parlamentsvalgene i både 2001 og 2005. 24. juni2007 overtog Gordon Brown ledelsen af partiet og tre dage efter også premierministerposten. Den 11. maj 2010 trak han sig tilbage som både premierminister og formand. Siden blev den noget mere venstreorienterede Ed Miliband, der var tidligere erhvervs- og miljøminister, formand. Det skete på Labours partikongres den 25. september i Manchester, hvor han slog sin storebror, den tidligere udenrigsminister David Miliband.[4]