Armenien, bronzevinderne fra skakolympiaden 2004, som på første bræt stillede med stormesteren (GM) Levon Aronian, der havde den andenhøjeste rating af alle spillerne ved olympiaden, og med førstereserven GMGabriel Sargissian, som scorede 10 points i 11 partier, blev olympiske mestre. De vandt med et forspring på to points over sølvmedaljevinderne fra Kina, hvis fjerde bræt, GMWang Yue, forblev ubesejret ved at vinde otte partier og spille fire remis. Armenien sluttede turneringen uden at have tabt en match. De vandt 10 og spillede 3 uafgjort, hvoraf det ene var den sidste rundes opgør mod Ungarn, hvor der blev taget fire hurtige remiser. Aronian var eneste armenske spiller, der tabte et parti. Det skete i femte runde mod RuslandsGMVladimir Kramnik, der spillede internationalt for første gang i seks måneder, og som scorede 6,5 points i sine ni spil, hvorved han opnåede den bedste ratingpræstation ved olympiaden.
Hans russiske hold havde derimod ikke den ventede succes. Selvom de talte seks af turneringens 17 højest ratede spillere, [2]var de på andenpladsen, dog kun ét point efter Armenien, til syvende runde, men tabte matcherne mod Frankrig (2½-1½), USA (2½-1½) og i sidste runde mod Israel (3-1), hvorved de i slutstillingen måtte nøjes med en sjetteplads.
Skønt Israel slog USA (2½-1½) i næstsidste runde, måtte holdet stille sig tilfreds med en delt tredjeplads, hvor dog amerikanerne fik bronzemedaljen på tiebreaker efter buchholz-metoden [3]. Ungarn, seedet som nummer 16 sluttede som nummer fem efter en stærk præstation af GM Ferenc Berkes på tredje bræt og GM Csaba Balogh på fjerde. Derimod faldt Indien, som fra starten var rated som nummer to, helt ned på plads nummer 30, da GMViswanathan Anand og fjerdebrættet GM Shekhar Ganguly Surya kun lige scorede 50 procent.
Det danske hold sluttede på 20. pladsen.
Holdresultater
Der uddeltes olympiske medaljer til de tre hold, der besatte de tre første pladser samlet. Desuden var der medaljer til de tre hold, som kommer først i hver gruppe ifølge seedningen. De samlede vindere deltager ikke i medaljekampen om gruppemedaljerne.
Individuelle medaljer uddeles til de tre spillere, der opnår den bedste ratingpræstation (beregnet efter FIDEs regler herfor) og som har spillet mindst 8 partier. Der uddeles ligeledes medaljer til de tre, der ved hver af bordene et til fire har den højeste gevinstprocent (og spillet mindst 8 spil) eller som reserve har spillet mindst 7 spil ved et hvilket som helst bræt (klassificeret som havende spillet ved bræt fem eller seks). Holdene vil typisk besætte brættet med de laveste nummer med deres bedste spiller, men sygdom, træthed og fravær ændrer ofte denne rækkefølge. Uafgjort giver forrang til den spiller, som har spillet flest partier. Giver dette ikke en afgørelse, får spilleren med den bedste ratingpræstation den bedste placering.
Der deltog 103 hold i kvindernes olympiade, hvor der kæmpes om Vera Menchik Cup. Vinder blev Ukraine, med Rusland og Kina på de to næste medaljepladser.
Danmarks kvindehold blev nr. 55 (forhåndsrated som nr. 59).
^Skønt den almindeligvis omtales som mændenes olympiade er den åben for både mandlige og kvindelige spillere, men ingen kvinder deltog i den åbne turnering i 2006.
^ Hvor hold deler samme totale pointssum, afgøres rækkefølgen i henhold til metoden Buchholz tiebreak, der beregnes ved at opsummere den samlede score for hver modstander, et givet hold har mødt. Det var på basis af højere pointsum for modstanderne, 392,5 mod 380,5, at USA besatte tredjepladsen foran Israel.
^ Spillerne ordnes per bræt, fra første til sidste, på samme måde som de primært har spillet. Den femte og sjette spiller på hvert hold (reserverne) kan have spillet på et højere bræt under olympiaden, men færre spil end den, der primært spillede på pladsen.
^ ab Alle spillere er stormestre, undtagen hvor andet fremgå af en note
^ abcdef Holdene blev seedet på basis af den gennemsnitlige Elo-rating for de fire bedste spillere. For eksempel fik det højest-seedede hold, Rusland, en gennemsnitlig FIDE-rating på 2718, mens det laveste hold, Somalia, ikke havde nogen spillere med international rating og derfor fik tildelt rating-værdien 1600.
^ abcdef Gennemsnittet er beregnet for de fire højst ratede spillere, som anses for at udgøre hvert hold.
^ abcdef Eftersom turneringen bestod af 13 runder, og der i hver runde spilledes fire partier per hold, kunne et hold maksimalt opnå en score på 52.
^ Rækkefølge er efter anvendelse af tiebreaker, hvor dette er relevant.
^ Ifølge FIDEs kalkulation , der beregnes efter score, antal spil og modstandernes gennemsnitsrating
^ abcdef En spillers gevinstprocent beregnes som hans vundne points divideret med antallet af spil, han har spillet. Vinder en spiller 5 partier, spiller tre remis og taber to, scorer han 6,5 points i 10 partier og opnår en gevinstprocent på 65.
^ ab Spillere uden rating har ikke tidligere spillet ratede partier, godkendt af FIDE.
^ Hvor hold deler samme totale pointsum, afgøres rækkefølgen i henhold til metoden Buchholz tiebreak, der beregnes ved at opsummere den samlede score for hver modstander, et givet hold har mødt. Georgien placerede sig foran Holland, fordi Georgiens modstandere sluttede turneringen med en score på 305,5 points, mens Hollands kun scorede 276,5.
^ Spillerne ordnes per bræt, fra første til sidste, på samme måde som de primært har spillet. Den fjerde spiller på hvert hold (reserven) kan have spillet på et højere bræt under olympiaden, men færre spil end den, der primært spillede på pladsen.
^ Titler er anført for alle spillere med en FIDE-titel.
^ Holdene blev seedet på basis af den gennemsnitlige Elo-rating for de 3 forventede spillere. For eksempel kom det højest ratede hold, Rusland, til turneringen med en gennemsnitlig FIDE-rating på 2490, mens det lavest ratede hold, Yemen, ikke havde nok spillere med international rating (og derfor fik tildelt ratingen 1600).
^ Gennemsnittet er beregnet for de tre højst ratede spillere, som anses for at udgøre hvert hold.
^ Eftersom turneringen bestod af 13 runder, og der i hver runde spilledes tre partier per hold, kunne et hold maksimalt opnå en score på 39.
^ Ifølge FIDEs kalkulation, der beregnes efter score, antal spil og modstandernes gennemsnitsrating
Deltagende lande
Nedenfor er nævnt de nationale skakorganisationer, som deltog i turneringen. Italien deltog som vært med tre herrehold: Italien A, Italien B og Italien C. Der var desuden hold fra tre internationale organisationer:
Det internationale blindeskakforbund (IBCA) – (International Braille Chess Association)
Det internationale forbund for handikapskak (IPCA) – (International Physically Disabled Chess Association)
Den internationale døveskakkomité (ICSC) – (International Committee of Silent Chess)