Rikke Frank Jørgensen (født 1966) er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder[1], hvor hendes særlige fokus er forholdet mellem teknologi og menneskerettigheder. Hun har bl.a. udgivet bøgerne Human Rights in the Age of Platforms (MIT Press 2019)[2], Eksponeret (Gads Forlag 2018)[3], Framing the Net – the Internet and Human Rights (Edward Elgar 2013)[4] og Human Rights in the Global Information Society (MIT Press 2006)[5]. Hun er medstifter af Digital Rights, og European Digital Rights (en).
Rikke Frank Jørgensen har tidligere været ansat i IT- og Forskningsministeriet, hvor hun var med til at udarbejde regeringens første IT-politiske redegørelser og handlingsplaner i perioden 1995-1999. Hun deltog i FNs Verdenstopmøde om Informationssamfundet (en) (WSIS) i 2003-2005, hvor hun sammen med Meryem Marzouki (Frankrig) koordinerede det internationale civilsamfunds Caucus om menneskerettigheder[6]. Hun har været ekspertmedlem af Europarådets komite om internetbrugeres rettigheder[7], og har siddet i advisory boards for bl.a. Privacy International (en), Ranking Digital Rights og DataEthics.EU [8]
Hendes særlige forskningsmæssige ekspertise indenfor teknologi og menneskerettigheder, samt erfaring med at arbejde med teknologiens indvirkning på rettigheder i teori og praksis gennem mere end 20 år, gør hende til en ofte anvendt ekspert i Danmark og internationalt. Hun er bl.a. medlem af Dataetisk Råd[9] samt regeringens ekspertgruppe om tech-giganter [10] og tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor.
Rikke er uddannet cand.mag. i Informationsvidenskab fra Århus Universitet, og har en Europæisk Master i Menneskerettigheder og Demokratisering fra Padua Universitet og en Ph.d. i Internet og Menneskerettigheder fra RUC.[11]
Uddannelse
Hun blev cand.mag. fra Århus Universitet i 1994, E.MA. fra Padua i 2001, og Ph.d fra RUC i 2012.
Udgivelser
Rikke Frank Jørgensen har redigeret og skrevet en lang række udgivelser, der alle kan findes på hendes profil på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside[12].
Referencer