27°5′32.81″N 13°25′7.57″V / 27.0924472°N 13.4187694°V / 27.0924472; -13.4187694
Queastor Artis var en bil- og passagerfærge, som blev bygget 1965 på Martin Jansen-værftet i Leer, Østfrisland, til dampskibselskabet Ærø og fik oprindeligt navnet Ærøboen.
Sidst i 1966 begyndte færgen at besejle Læsø-overfarten og fik navnet Læsø, hvor den var i 14½ år.
I 1981 solgtes færgen til Sverige og 1987 til de Kanariske Øer, hvor den i 4-5 år besejlede la Bocaina-strædet mellem de østlige øer Lanzarote og Fuerteventura under navnet Yaiza.
I 1994 indrettedes skibet som flydende diskotek og påmaledes en stor cigaret-reklame.
Skibet strandede ved El Aaiún i Vestsahara, vistnok i 2005, og står endnu på stranden som vrag.
Færge i Danmark
Æroboen købtes 1965 af Dampskibsselskabet Ærø i Ærøskøbing og begyndte at besejle følgende ruter:
- Fåborg-Gelting i Flensborg Fjord (25. juli 1965-30. sep. 1965), chartret af Nordisk Færgefart A/S, Fåborg
- Ærøskøbing-Kappel (weekendsejlads i okt. 1965)
- Nakskov-Kiel (13. juli 1966-4. sep. 1966), chartret af Nakskov-Kiel Linjen, Nakskov
- Vesterø Havn, Læsø - Frederikshavn (1. nov. 1966-1981), chartret af Andelsfærgeselskabet Læsø a.m.b.a. med forkøbsret, som udnyttedes marts 1967, hvorefter færgen omdøbtes M/F Læsø. I 1980 omdøbtes den til M/F Kattegat, på samme rute.
Svensk færge i 1981
Færgen købtes juni 1981 af rederiet AB Ølandssund i Oskarshamn og omdøbtes til Öland.
- Grankullavik på nordenden af Øland-Klintehamn på Gotland (juni 1981-aug. 1981)
Færgen købtes 9. april 1982 af Marine Trading AB i Halmstad og omdøbtes til Landskrona.
[1]
[2]
Færgen købtes 30. marts 1983 af rederiet AB Polar i Landskrona.
De Kanariske Øer 1987
Færgen Landskrona købtes 1987 af Amaris Marketing Inc. i Panama, med hjemhavn i San Sebastián de La Gomera på de Kanariske Øer, og solgtes 1988 videre til Alizur S.A. i Arrecife på Lanzarote, hvorefter den omdøbtes til Yaiza (efter en lille by på den sydlige del af øen).
I 1992 solgtes Yaiza til Ferry Comera (Lineas Fred. Olsen) og oplagdes i Santa Cruz de Tenerife.
I 1994 solgtes skibet til Buques Canarios, som indrettede det til et flydende diskotek.
En stor reklame for cigaretmærket Camel ('MEDIUM') påmaledes.
Skibet solgtes januar 1996 til Seaton Finance S.A. i Belize City i Mellemamerika, og fik navnet Queastor Artis, som aldrig påmaledes, og skal fortsat være benyttet som restaurant indtil ca. 2003.
[3]
Senest i 2005 strandede skibet ved El Marsa tæt ved El Aaiún i Vestsahara, sydøst for Fuerteventura, hvor det endnu står på stranden som vrag.
[4]
[5]
Se også
Eksterne links