Pál Kadosa |
---|
|
|
Født | Veisz Pál 6. september 1903 Levice, Slovakiet |
---|
Død | 30. marts 1983 (79 år) Budapest, Ungarn |
---|
Gravsted | Kerepesi kirkegård |
---|
Nationalitet | Ungarsk |
---|
|
Uddannelsessted | Franz Liszt-akadamiet (til 1927) |
---|
Elev af | Arnold Székely |
---|
Medlem af | Akademie der Künste der DDR, frimureri |
---|
Beskæftigelse | Filmmusikkomponist, musikolog, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist, klassisk pianist |
---|
Arbejdsgiver | Franz Liszt-akadamiet, Goldmark Musikskole |
---|
Elever | Zoltán Kocsis, György Kurtág |
---|
|
Udmærkelser | Meritious Artist of Hungary (1953), Storkunstner af Ungarn-prisen (1963), Kossuthpris (1950, 1975), Ferenc Erkel-prisen (1955, 1962) med flere |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Pal Kadosa (født 6. september 1903 i Levice, død 30. marts 1983 i Budapest Ungarn) var en ungarsk komponist, lærer og pianist.
Kadosa hører til den vigtige generation af komponister i Ungarn, efter Bela Bartok og Zoltan Kodaly; Sidstnævnte studerede han komposition hos på Budapest Musikkonservatorium (1921-1927).
Han har skrevet 8 symfonier, kammersymfoni, orkesterværker, 4 klaverkoncerter, klaverstykker etc.
Kadosa er inspireret af Bela Bartok, Igor Stravinskij og Paul Hindemith, og bruger også elementer af tolvtone teknik i sine kompositioner.
Kadosa har også undervist på Franz Liszt Academy bl.a. György Ligeti.
Udvalgte værker
- Kammersymfoni (1927) - for kammerorkester
- Symfoni nr. 1 (1941–1942) - for orkester
- Symfoni nr. 2 (1948) - for orkester
- Symfoni nr. 3 (1953–1955) - for orkester
- Symfoni nr. 4 (1958-1959) - for strygeorkester
- Symfoni nr. 5 (1960-1961) - for orkester
- Symfoni nr. 6 (1966) - for orkester
- Symfoni nr. 7 (1967) - for orkester
- Symfoni nr. 8 (1968) - for orkester
- Sinfonietta (1974) - for orkester
- Serenade (1945) - for orkester
- 4 Klaverkoncerter (1931, 1953, 1966) - for klaver og orkester
- 3 Strygekvartetter (1935, 1936, 1957)
Kilde