PROFILPELAJAR.COM

Iran er inddelt i 30 provinser. De iranske provinser kaldes for ostan (persisk: استان ostān, flertal استانھا ostānhā). En ostan er en officiel geografisk underafdeling i Iran. Pr. 2006, har Iran 30 Ostan og hver Ostan har en markaz-e ostan (persisk: مرکز markaz, betyder centrum), der er hovedbyen og flere shahrestan. Hver ostan har også en Ostandari, en styrelse der koordinerer alle regerings- og statskontorer og organisationer indenfor en ostan, oftest lokaliseret i hovedbyen af provinsen. Lederen af Ostandari kaldes en Ostandar (persisk: استاندار ostāndār) og er guvernøren, som er den højeste autoritet i en ostan.

Indtil 1950, var Iran inddelt i 12 provinser: Ardalan, Aserbajdsjan, Baluchestan, Fars, Gilan, Araq-e Ajam, Khorasan, Khusistan, Kerman, Larestan, Luristan og Mazandaran. ^[1] I 1950 blev Iran reorganiseret til at danne ti provinser: Gilan; Mazandaran; Øst Aserbajdsjan; Vest Aserbajdsjan; Kermanshah; Khuzestan; Fars; Kerman; Khorasan; Isfahan.^[1] Fra 1960 til 1981 blev der en efter en givet provinsstatus til flere underdelinger af Iran. Efter dette er der blevet dannet flere nye provinser. For nylig i 2004 blev provinsen Khorasan delt ind i tre nye provinser ^[2].

Hver provins er yderligere inddelt i regioner eller amter, kaldet for shahrestan (persisk: شهرستان shahrestān) og hver shahrestan er inddelt i mindre kommuner kaldet bakhsh (persisk: بخش bakhsh). Der er som regel nogle byer (persisk: شهر shahr) og landsbyer (persisk: دهستان dehestān) i hver bakhsh og en af disse er dens hovedby. Ifølge Irans Statistiske Centers hjemmeside var disse tal gældende for slutningen af marts 2005, hvilket var slutningen af den iranske kalender år 1385.

Antal af Ostan (provins): 30
Antal af Shahrestan (region): 324
Antal af Bakhsh (kommune) : 865
Antal af Shahr (by) : 982
Antal af Dehestan (landsby): 2378


Nr.	Provins / Ostan	Hovedby	Areal (km²)^[3]	Indbyggertal^[4]	Tæthed (Mennesker/km²)	Shahrestan
1	Teheran^[5]	Teheran	18.814	12.150.742	645.8	13
2	Qom^[6]	Qom	11.526	1.064.456	92,4	1
3	Markazi^[7]^[8]	Arak	29.130	1.361.394	46,7	10
4	Qazvin^[9]	Qazvin	15.549	1.166.861	75,0	5
5	Gilan	Rasht	14.042	2.410.523	171,7	16
6	Ardabil^[10]	Ardabil	17.800	1.257.624	70,7	9
7	Zanjan^[11]^[8]	Zanjan	21.773	970.946	44,6	7
8	Øst Aserbajdsjan	Tabriz	45.650	3.500.183	76,7	19
9	Vest Aserbajdsjan	Urmia^[12]	37.437	2.949.426	78,8	14
10	Kurdistan^[11]	Sanandaj	29.137	1.574.118	54,0	9
11	Hamedan/Hamadan^[13]	Hamedan/Hamadan	19.368	1.738.772	89,8	8
12	Kermanshah^[14]	Kermanshah^[14]	24.998	1.938.060	77,5	13
13	Ilam^[13]	Ilam	20.133	545.093	27,1	7
14	Luristan^[15]	Khorramabad	28.294	1.758.628	62,2	9
15	Khusistan	Ahvaz	64.055	4.345.607	67,8	18
16	Chahar Mahaal og Bakhtiari^[16]	Shahrekord	16.332	842.002	51,6	6
17	Kohkiluyeh og Buyer Ahmad^[15]^[17]	Yasuj	15.504	695.099	44,8	5
18	Bushehr^[18]	Bushehr	22.743	816.115	35,9	9
19	Fars	Shiraz	122.608	4.385.869	35,8	23
20	Hormozgan^[19]^[20]	Bandar Abbas	70.669	1.314.667	18,6	11
21	Sistan og Baluchistan^[21]	Zahedan	181.785	2.290.076	12,6	8
22	Kerman	Kerman	180.836	2.432.927	13,5	14
23	Yazd^[16]^[22]	Yazd	129.285	958.318	7,4	10
24	Isfahan^[8]	Isfahan	107.029	4.454.595	41,6	21
25	Semnan^[7]^[8]	Semnan	97.491	589.512	6,0	4
26	Mazandaran	Sari	23.701	2.818.831	118,9	15
27	Golestan^[23]	Gorgan	20.195	1.637.063	81,1	11
28	Nord Khorasan^[24]	Bojnourd	28.434	786.918	27,7	6
29	Razavi Khorasan^[24]	Mashhad	144.681	5.202.770	36,0	19
30	Syd Khorasan^[24]	Birjand	69.555	510.218	7,3	4
	Iran	Tehran	1.628.554	68.467.413	42,0	324

Se også

Shahrestan

Noter og Kildehenvisninger

^ ^a ^b Gwillim Law, Statoids website. ""Provinces of Iran"". Hentet 2006-04-30.
^ Online udgave, Al-Jazeera Satellite Network. ""Iran breaks up largest province"". Hentet 2006-04-30.
^ ""General Characteristics of Ostans according to their administrative divisions at the end of 1383 (2005 CE)"". Hentet 2006-04-30. {{cite web}}: |first= mangler |last= (hjælp)
^ ""Population estimation by urban and rural areas, 2005"". Hentet 2006-04-30. {{cite web}}: |first= mangler |last= (hjælp)
^ Indtil 1986, var Teheran en del af provinsen Markazi.
^ Indtil 1995, var Qom en shahrestan i provinsen Teheran.
^ ^a ^b Oprindelig del af provinsen Mazandaran.
^ ^a ^b ^c ^d I 1986, blev nogle dele af provinsen Markazi overført til provinserne Isfahan, Semnan, og Zanjan.
^ I 1996-12-31, blev shahrestanerne Qazvin og Takestan separeret fra provinsen Zanjan fo at danne provinsen Qazvin.
^ Indtil 1993, var Ardabil en del af provinsen Øst Aserbajdsjan.
^ ^a ^b Oprindeligt del af provinsen Gilan.
^ Indtil 1979, var byen kendt som Rezaiyeh.
^ ^a ^b Oprindeligt del af provinsen Kermanshah.
^ ^a ^b Mellem 1979 og 1995 var provinsen Kermanshah og dens hovedby kendt som Bakhtaran.
^ ^a ^b Oprindeligt del af provinsen Khusistan.
^ ^a ^b Oprindeligt del af provinsen Isfahan.
^ Indtil 1990, var provinsen kendt som Bovir Ahmadi and Kohkiluyeh.
^ Oprindeligt del af provinsen Fars. Indtil 1977, var provinsen kendt som Khalij-e Fars (Persian Bukt).
^ Oprindelig del af provinsen Kerman. Indtil 1977, var provinsen kendt som Banader va Jazayer-e Bahr-e Oman (Havne og øer af søen Oman).
^ Provinsen Hormozgan indeholder flere øer som Qeshm, Lavan, Kish og Hormoz, samt Abu Musa øen, der er styret fælles af Iran og de Forenede Arabiske Emirater.
^ Indtil 1986, var provinsen kendt som Baluchestan and Sistan.
^ I 1986, blev dele af provinsen Kerman overført til provinsen Yazd. I 2002, blev Tabas shahrestan (areal: 55,344 km²) woverført fra provinsen Khorasan til Yazd.
^ I 1997-05-31, blev shahrestanerne af Aliabad, Gonbad-e-kavus, Gorgan, Kordkuy, Minudasht, og Torkaman sperareet fra provinsen Mazandaran for at danne provinsen Golestan.
^ ^a ^b ^c I 2004-09-29, blev Khorasan delt ind i tre provinser. Nord Khorasan; Razavi Khorasan; Syd Khorasan.

Eksterne henvisninger

(eN) Irans provinser på Statoids

[statoid-1] Gwillim Law, Statoids website. ""Provinces of Iran"". Hentet 2006-04-30.

[jazeera-2] Online udgave, Al-Jazeera Satellite Network. ""Iran breaks up largest province"". Hentet 2006-04-30.

[area-3] ""General Characteristics of Ostans according to their administrative divisions at the end of 1383 (2005 CE)"". Hentet 2006-04-30. {{cite web}}: |first= mangler |last= (hjælp)

[population-4] ""Population estimation by urban and rural areas, 2005"". Hentet 2006-04-30. {{cite web}}: |first= mangler |last= (hjælp)

[markazi_a-5] Indtil 1986, var Teheran en del af provinsen Markazi.

[qom-6] Indtil 1995, var Qom en shahrestan i provinsen Teheran.

[mazandaran-7] Oprindelig del af provinsen Mazandaran.

[markazi_b-8] I 1986, blev nogle dele af provinsen Markazi overført til provinserne Isfahan, Semnan, og Zanjan.

[qazvin-9] I 1996-12-31, blev shahrestanerne Qazvin og Takestan separeret fra provinsen Zanjan fo at danne provinsen Qazvin.

[ardabil-10] Indtil 1993, var Ardabil en del af provinsen Øst Aserbajdsjan.

[gilan-11] Oprindeligt del af provinsen Gilan.

[urmia-12] Indtil 1979, var byen kendt som Rezaiyeh.

[kermanshah_a-13] Oprindeligt del af provinsen Kermanshah.

[kermanshah_b-14] Mellem 1979 og 1995 var provinsen Kermanshah og dens hovedby kendt som Bakhtaran.

[khuzestan-15] Oprindeligt del af provinsen Khusistan.

[isfgov-16] Oprindeligt del af provinsen Isfahan.

[bak-17] Indtil 1990, var provinsen kendt som Bovir Ahmadi and Kohkiluyeh.

[gulf-18] Oprindeligt del af provinsen Fars. Indtil 1977, var provinsen kendt som Khalij-e Fars (Persian Bukt).

[ports-19] Oprindelig del af provinsen Kerman. Indtil 1977, var provinsen kendt som Banader va Jazayer-e Bahr-e Oman (Havne og øer af søen Oman).

[islands-20] Provinsen Hormozgan indeholder flere øer som Qeshm, Lavan, Kish og Hormoz, samt Abu Musa øen, der er styret fælles af Iran og de Forenede Arabiske Emirater.

[bvs-21] Indtil 1986, var provinsen kendt som Baluchestan and Sistan.

[yazd-22] I 1986, blev dele af provinsen Kerman overført til provinsen Yazd. I 2002, blev Tabas shahrestan (areal: 55,344 km²) woverført fra provinsen Khorasan til Yazd.

[golestan-23] I 1997-05-31, blev shahrestanerne af Aliabad, Gonbad-e-kavus, Gorgan, Kordkuy, Minudasht, og Torkaman sperareet fra provinsen Mazandaran for at danne provinsen Golestan.

[khorasan-24] I 2004-09-29, blev Khorasan delt ind i tre provinser. Nord Khorasan; Razavi Khorasan; Syd Khorasan.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

[22]

[23]

[24]

PROFILPELAJAR.COM

Provinser i Iran

Se også

Noter og Kildehenvisninger

Eksterne henvisninger

Read other articles:

René Navarre

Komponen Cadangan Matra Laut

Ripley County, Missouri

العلاقات الكويتية المارشالية

History of the Cleveland Browns

Adam Darius

1998 Coupe de la Ligue final

Bandung Institute of Technology

Maureen Connolly Memorial Dallas 1973

Messier 77

Lichfield (distretto)

Reggie Hamilton

Ramat Rachel

Dead-end job

DuMont Laboratories

36 Quai des Orfèvres (film)

ستوارت بارنابي

Quadruplex telegraph

Juba Ier

Ponte pedonale